Information Highway opkøber Implement A/S


Implement blev startet i 1996 og omsætter for cirka 45 millioner DKK
årligt, med et forventet resultat på 7 millioner DKK for den del af år 2000, der allerede er gået. Virksomheden har specialiseret sig i forandringsprocesser og tilbyder strategisk rådgivning indenfor kompetenceområderne projektledelse, forandringsledelse, logistik og CRM (Customer Relation Management).
- Medarbejderne i Implement besidder et meget højt kompetenceniveau og har
et velfunderet metodisk fokus. Virksomhedens nøglepersoner har publiceret
flere bøger og artikler om logistik og projektledelse. De bliver et meget
værdifuldt aktiv for vores projekter og kunder, siger Martin Hauge, bestyrelsesformand for Information Highway i Danmark.
- Kundebasen og de virksomhedskritiske systemer som Information Highway
leverer, passer meget fint sammen med vores kompetenceprofil.
Sammenlægningen med Information Highway vil give os adgang til projekter og kunder, som muliggør fortsat vækst i nye brancher og markedssegmenter. Samtidig vil kunderne hos Information Highway kunne drage stor nytte af vores mangeårige erfaring i management og strategisk rådgivning, siger Jens Vasehus og Niels Ahrengot, begge partnere i Implement A/S.

Information Highway købte i slutningen af 1999 den danske Internet
virksomhed ELK, der havde 27 ansatte. Idag har Information Highway i København 40 ansatte. Information Highway har desuden etableret en afdeling i Malmø med 30 ansatte og en afdeling i Helsingborg, der beskæftiger 40 medarbejdere. Med erhvervelsen af Implement A/S vokser afdelingen i København til over 80 medarbejdere og bringer dermed den samlede medarbejderskare i hele Øresundsregionen op på 150. Information Highway/Connecta er nu den største Internet konsulentvirksomhed i Danmark og Øresundsregionen.

Connecta AB og Information Highway AB planlægger fusion. Dermed etableres
en af Europas største Internet konsulentvirksomheder med 1200 ansatte. Connecta offentliggjorde idag en endelig aftale om opkøb af Albatros Network A/S, der har 60 medarbejdere i Århus og København. Sammenlagt får Information
Highway/Connecta med denne erhvervelse over 210 medarbejdere i Øresundsregionen (Malmø-Helsingborg-København-Århus), hvoraf de 140 arbejder i Danmark. Dette gør Information Highway/Connecta til den største Internet
konsulentvirksomhed i såvel Danmark som Øresundsregionen.

-Vi fortsætter med at vokse internationalt og følger vores strategi om at
blive den ledende Internet virksomhed i alle de lande vi etablerer os i.
Implement tilfører vores virksomhed en gruppe meget kompetente medarbejdere, vigtige kunder, og gør os stærkere i Danmark, siger Göran Wågström, Koncernchef i Information Highway.
Sammen med Connecta er vi nu uden tvivl den ledende virksomhed i
Internet-branchen i såvel Danmark som Øresundsregionen. Vi ser et enormt
vækstpotentiale i at være de største, og har nu leverancekraft og kapacitet
til at gennemføre omfattende og virksomhedskritiske systemløsninger for vores
kunder på begge sider af sundet, fortsætter Göran Wågström.

Købssummen gives i form af kontanter samt 70 procent nyemitterede aktier i
Information Highway efter vanlig virksomhedsundersøgelse (Due dilligence).
Den endelige aftale ventes klar indenfor to uger.