Omstrukturering i FLS Aerospace


I fortsættelse af de tilpasninger til markedssituationen, der igennem de seneste år er gennemført i FLS Aerospace med henblik på at forbedre virksomhedens utilfredsstillende indtjening, er det besluttet at gennemføre en række yderligere forretningsmæssige og organisatoriske tiltag. Gennemførelsen af omstruktureringen vil blive besluttet i detaljer og iværksat i løbet af de kommende måneder. De overordnede planer for omstruktureringen vil i dag blive meddelt på medarbejdermøder i organisationen i England og Irland.

Initiativerne vil indebære en specialisering på enkelte driftsenheder af funktioner og arbejdsopgaver, der hidtil er udført er udført på flere af virksomhedens servicecentre.i England og Irland. Denne koncentration og effektivisering af aktiviteterne vil indebære en reduktion på 8 til 10% af medarbejderstaben.

Gennemførelsen vil indebære en omkostning i størrelsesordenen 50 mio. kr. og vil få en betydelig positiv indtjeningsmæssig effekt i sidste halvdel af indeværende år.

De igangværende salgsforhandlinger, der forløber efter planerne, berøres ikke af de planlagte ændringer.

FLS Industries A/S
Koncerninformationsafd.