BankInvests investeringsforeninger m.fl. offentliggør mandag den 19. marts 2007 i Berlingske Tidende samt Jyllands-Posten dagsordenen for de ordinære generalforsamlinger i foreningerne den 12. april 2007. Dagsordenen fremgår nedenfor. Med venlig hilsen BI Management A/S Finn Moefelt Direktør Herved indkaldes til ordinære generalforsamlinger torsdag den 12. april 2007 kl. 16.00 i nedennævnte investeringsforeninger og afdelinger heraf, special- samt hedgeforening: Investeringsforeningen BankInvest I Investeringsforeningen BankInvest II Investeringsforeningen BankInvest IV Investeringsforeningen BankInvest Virksomhedsobligationer Specialforeningen BankInvest Indeksobligationer BI Hedge Stabil Generalforsamlingerne finder sted i Det Danske Handelskammers lokaler, Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K. Ethvert medlem af foreningerne indbydes til at deltage i alle generalforsamlingerne, idet de efter indarbejdet praksis foreslås afviklet samlet for alle foreninger med afdelinger. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 3. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer. 4. Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 6. Valg af revision. 7. Eventuelt. Ad. dagsordenens punkt 4. Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen: A.Investeringsforeningen BankInvest II, Afdeling OMXC20 Aktier Bestyrelsen genfremsætter forslag om vedtægtsændring. Forslaget har været behandlet på ekstraordinær generalforsamling af 7. marts 2007, hvor det blev enstemmigt vedtaget. Da der ikke på den ekstraordinære generalforsamling var repræsenteret 2/3 af foreningens samlede formue, genfremsætter bestyrelsen forslaget til endelig vedtagelse: § 6, nr. 1, 3 pkt. med ordlyden ”Uanset vægtningen af aktier i OMXC20-indekset kan aktier udstedt af A.P. Møller-Mærsk A/S under normale omstændigheder maksimalt udgøre 35 % og aktier udstedt af andre maksimalt udgøre 20 % af en afdelings formue jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 95 og tilladelse fra Finanstilsynet”. foreslås ændret til: ”Uanset vægtningen af aktier i OMXC20-indekset kan aktier udstedt af selskaber inden for samme koncern maksimalt udgøre 20 % af en afdelings formue, dog således at en afdeling kan opnå Finanstilsynets tilladelse til, at aktier udstedt af selskaber i en enkelt koncern kan udgøre maksimalt 35 % af afdelingens formue, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 95. Såfremt en afdeling har modtaget en tilladelse som nævnt, vil dette fremgå af afdelingens tegningsprospekt.” Vedtægtsændringen er betinget af Finanstilsynets godkendelse, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 23, stk. 2. Ad. Dagsordenens punkt 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen: Investeringsdirektør Bjarne Ammitzbøll og rektor Villum Christensen afgår efter tur ifølge vedtægterne. Bestyrelsen foreslår genvalg. Ad. Dagsordenens punkt 6. Valg af revision: Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG C. Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab. Adgangskort til generalforsamlingerne kan indtil 5 dage før generalforsamlingerne rekvireres via mail til adgangskort@bankinvest.dk. eller ved henvendelse til foreningernes kontor. Stemmeret kan kun udøves for de andele, som mindst 3 uger forud for generalforsamlingerne er noteret på vedkommende medlems navn i de respektive foreningers bøger. København, den 19. marts 2007 På bestyrelsernes vegne BI Management A/S Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø. Tlf.: 77 30 90 00
Indkaldelse til ordinære generalforsamlinger i BankInvest-foreningerne
| Quelle: Bankinvest IV