Danske Lægers Vaccinations Service offentliggør en tilfredsstillende årsrapport for 2006, med en vækst i indtjeningen på 10 % i forhold til 2005. Selskabets notering på First North har skabt kapitalgrundlaget for selskabets fremtidige vækst- og internationaliseringsstrategi. Overblik 2006 • Kapitaltilførelse på 30 millioner og optagelse til handel på First North under Københavns Fondsbørs • Vækst i omsætningen på 2 %, hvilket er 3 % mindre en forventet jf. prospektet. • Vækst i resultat før afskrivninger (EBITDA) og ekstraordinære omkostninger i forbindelse med optagelse til handel på First North på 10 %, hvilket er dobbelt så meget som forventet jf. prospektet. Selskabets resultat før afskrivninger (EBITDA) og ekstraordinære omkostninger i forbindelse med optagelse til handel på First North blev 6,0 mio. og ligger således over de forventede DKK 5,7 mio. jf. det offentliggjorte prospekt, dateret den 30. oktober 2006. Hovedtal 2006 2005 Nettoomsætning 23.778 23.271 Ekstraordinære omkostninger First North 1.448 0 EBITDA 4.563 5.457 Resultat før skat 4.085 4.852 Den fulde årsrapport vil være tilgængelig på www.dlvs.dk, senest den 30. marts 2007. Den 30. november 2006 blev selskabets aktier optaget til handel på First North, og selskabet fik 423 nye aktionærer, der tilsammen tegnede aktier for i alt DKK 30 mio. Dette tal var ved årets udgang steget til ca. 500. 2006 var året, hvor DLVS fik omstruktureret sin ejerkreds, og med den nye ejerkreds blev der sat fokus på vækst. Kombinationen af fortsat positiv indtjening og tilførelsen af ny kapital har givet DLVS fundamentet for udførelse af den i prospektet beskrevne værkst- og internationaliseringsstrategi. Forventninger til 2007 Selskabets ledelse forventer, en kraftig vækst på det danske marked, idet gruppen for gratis vaccinationer i 2007 er blevet udvidet med mere end 500.000 personer, samtidigt har kapitaltilførelsen gjort det muligt at lancere den største markedsføringskampagne i selskabet historie. Selskabet forventer stigende vækst på det internationale marked jf. værkst- og internationaliseringsstrategien. Ledelsen forventer derfor at indfri budgettet for år 2007 som oplyst i prospektet. Det forventes således, at omsætningen vil udgøre DKK 51 mio., med et overskud før afskrivninger på DKK 7,6 mio. Med venlig hilsen John Madsen Adm. direktør For yderligere information kontakt venligst: Adm. direktør John Madsen på tlf. 70 25 90 40 eller john@dlvs.dk Danske Lægers Vaccinations Services godkendte rådgiver er: Schrøder, Lucas & Partnere St. Kongensgade 68, 1264 København K Email: dlvs@schroderlucas.dk Telefon: 33 30 15 85 DLVS er Danmarks absolut største private udbyder af vaccinationer. Selskabet har siden 1998 vaccineret over 1 million personer og afviklet mere end 12.000 vaccinationsarrangementer. Selskabet vaccinerer årligt ca. 190.000 personer og servicerer 1.000 virksomheder.
Danske Lægers Vaccinations Service A/S - Helårsmeddelelse 2006.
| Quelle: European Lifecare Group A/S