GW Energi A/S Årsrapport 2006 27. marts 2007 - Fondsbørsmeddelelse nr.13 GW Energi A/S har på bestyrelsesmøde den 27. marts 2007 gennemgået selskabets årsrapport for 2006. Årsrapportens hovedelementer er følgende: Selskabets resultat for 2006 udgør DKK -9,08 mio., hvilket anses som ikke tilfredsstillende. Resultatet er påvirket af et markant lavt energiindhold i vinden i de første tre kvartaler. Endvidere blev den planlagte investeringsramme først fuldt placeret pr. 30. juni 2006. Selskabet har i regnskabsåret foretaget investering i en vindmøllepark i Hude-Hatten i Tyskland. Købesummen for vindmølleparken er DKK 165 mio. eksklusiv købsomkostninger. Selskabet har herefter fået placeret hele sin kapital i vindmølleparker alle beliggende i Tyskland. Selskabet forventer et positivt resultat for 2007 i størrelsesorden DKK 11,2 mio. før skat i overensstemmelse med selskabets budgetter. Eventuelle henvendelser bedes rettet til Adm. Direktør Jens Kyhnæb, telefon +45 36 36 33 14.
GW Energi A/S - Årsrapport 2006
| Quelle: GW Energi A/S