Det meddeles hermed, at der på selskabets ordinære generalforsamling, der er
afholdt dags dato, skete følgende:
1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i regnskabsåret 2006 blev
taget til efterretning. Årsrapporten for 2006 for moderselskab og
koncern med status pr. 31/12 2006 blev godkendt.
Bestyrelsens forslag til resultatdisponering blev godkendt. Der
udbetales ikke udbytte for 2006. Der blev meddelt decharge til
direktionen og bestyrelsen.
2. Følgende blev valgt til bestyrelsen:
Eric Korre Horten, Jens Steglich-Petersen og Niels Frank Thygesen.
3. Ernst & Young blev valgt som selskabets revisionsselskab.
4. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til, at selskabet - fra tid
til anden i et tidsrum af 18 måneder efter den ordinære generalfor-
samling - kan erhverve indtil 10% af selskabets egne aktier til den
til enhver tid gældende børskurs +/- 10%.
5. Forslag fra bestyrelsen om uændrede honorarer for bestyrelsesmedlemmer
for regnskabsåret 2006 blev godkendt.
6. Ingen spørgsmål til behandling under eventuelt.
7. Bestyrelsens forslag om sædvanlig bemyndigelse til dirigenten til
gennemførelse af de af generalforsamlingen trufne beslutninger blev
godkendt.
Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Eric Korre Horten som
bestyrelsesformand.
Eric Korre Horten
Bestyrelsesformand