Resume NanoCover Scandinavia A/S benytter fremover Breinholt Consulting A/S som Godkendt Rådgiver. Breinholt Consulting A/S rådgav NanoCover Scandinavia A/S i forbindelse med udarbejdelsen af Selskabets prospekt i maj 2006 og den efterfølgende optagelse til handel på First North. NanoCover Scandinavia A/S får ny Godkendt Rådgiver NanoCover Scandinavia A/S skifter per dags dato Godkendt Rådgiver. Det bliver Breinholt Consulting A/S, der fremover skal vejlede NanoCover Scandinavia A/S og hjælpe selskabet med at opfylde sine forpligtelser i forhold til First North. Breinholt Consulting A/S bistod NanoCover Scandinavia A/S med at udarbejde prospektet og den efterfølgende optagelse til handel på First North, men var dengang ikke Godkendt Rådgiver på First North. Idet Breinholt Consulting A/S nu er Godkendt Rådgiver på First North, er det besluttet, at de afløser Eversheds Advokataktieselskab, der har været Godkendt Rådgiver for NanoCover Scandinavia A/S, siden NanoCover Scandinavia A/S blev optaget til handel på First North den 22. juni 2006. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. Direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Vester, adm. Direktør for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 48 48 43 00 eller selskabets Godkendte Rådgiver Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover Scandinavia A/S får ny Godkendt Rådgiver
| Quelle: NanoCover A/S