Europeinvestment A/S (tidl. Live Networks Holding A/S) CVR nr. 10435013 c/o Inwema ApS Kongevejen 53, 2840 Holte Telefon 0046 8 545 00140 Fondsbørsmeddelelse 26-07-2007 Vedr.: Nuværende og fremtidige investeringer Vurdering af Morrocco Film City Som offentliggjort den 24. juli 2007 ved fondsbørsmeddelelse fra Europeinvestment A/S har Europe Vision Plc offentliggjort sin årsrapport den 24. juli 2007. Europeinvestment A/S ejer 34.661.750 aktier i Europe Vision Plc, svarende til 24,92% af de 139.087.997 aktier, der nu er udstedt af Europe Vision Plc. Europe Vision Plc. ejer 11 % af TMG Inc. Morocco Film City er ejet og drevet af Morocco Film City s.a., et marokkansk firma ejet 100% af TMG Inc. Europe Vision's årsrapport indeholder fire forskellige vurderinger, som angiver, at værdien af Morocco Film City er mellem € 1.200.000.000 og € 1.400.000.000. Vurderingerne er foretaget af fire af verdens førende vurderingsfirmaer inden for dette område. Som bevis på Aladdin Investment Services Ltd's engagement i Europe Vision Plc har Alad-din Investment Services Ltd accepteret endnu en bindingsperiode for yderligere 12 måneder som offentliggjort i Europeinvestment A/S's fondsbørsmeddelelse af 25. juli 2007. Salg af Europe Vision plc aktier Europeinvestment A/S forhandler om salget af de aktier i Europe Vision Plc, som er ejet af selskabet. Vi er nået meget langt i disse forhandlinger og har tillid til de afsluttende forhand-linger. Ledelsen vil ikke sælge Europe Vision Plc aktier for mindre end kr. 8 pr. aktie. Prospekt Som meddelt den 24. juli 2007 er Europeinvestment gået videre med et antal investerings-muligheder. For øjeblikket er Europeinvestment A/S i gang med at færdiggøre prospektet for første trin. Forhåbentlig vil vi være i stand til at offentliggøre prospektet inden for kort tid. Fremtidige Investeringer - trin 2 Ved en aftale med Europe Vision Plc har Europeinvestment A/S fået muligheden for at in-vestere i et antal andre firmaer. Der foregår for øjeblikket forhandlinger og undersøgelser vedr. disse. Der findes en mængde potentielle investeringsmuligheder, så ledelsen har tillid til, at de endelige investeringsmuligheder vil være tilfredsstillende for aktieejerne. Så ledelsen ser frem til denne anden runde af spændende investeringsmuligheder. Spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Castro Khatib på tlf.: 0046 8 545 00140. Europeinvestment A/S