First North pressemeddelelse 12/2007 17. august 2007 Zepto indfrier egne forventninger i første halvår Zepto Computers nåede i 2. kvartal af 2007 en omsætning på DKK 37,8 mio. som er i overensstemmelse med budgettet. Samtidig præsterede virksomheden atter et resultat som ligger over budgettet Endnu engang beviser Zepto Computers, at virksomheden formår at leve op til de meget ambitiøse målsætninger, som virksomheden lovede sine investorer i forbindelse med noteringen på First North sidste år. I Danmark og det øvrige Europa nåede virksomheden i 2. kvartal en omsætning på DKK 37,8 mio. og et resultat før renter på DKK 1,8 mio. ”Alt kører efter planen og vi er meget stolte over, at det er lykkedes os, at præstere pæne overskud ikke kun i Danmark, men også i vores datterselskaber i U.K., Sverige og Tyskland. Vi forventer at den vækst og udvikling, vi har oplevet på vores kernemarkeder i første halvår af 2007 også vil bidrage til positivt til væksten i andet halvår”, siger Morten Kjærsgaard, Underdirektør, Zepto Computers A/S. I første halvår har Zepto Computers leveret et resultat, som ligger ca. DKK 100.000 over budgettet. ”Det er stadig vores konstante fokus med henblik på at iværksætte tiltag der kan effektivisere vores arbejdsgange som er den primære årsag til, at vi præsterer et bedre resultat end ventet. I 2. kvartal har vi blandt indført et fuldautomatisk testapparat af vores notebooks, hvilket har sparet os for mellem DKK 70.000 - 100.000 om måneden.”, siger Morten Kjærsgaard, Underdirektør, Zepto Computers A/S. Zepto Computers samlede omsætning i 2007 er således indtil videre 74,4 mio. kr., og virksomheden forventer også i resten af 2007 at følge budgettet. Samtidigt offentliggøres det, at der i henhold til prospektet, ikke er sket ændringer i bestyrelsens eller direktionens direkte eller indirekte aktiebesiddelser i selskabet. Den godkendte rådgiver eller dennes relevante medarbejdere besidder ej heller direkte eller indirekte aktie poster i selskabet. For yderligere information kontakt venligst: Morten Kjærsgaard, Underdirektør, Zepto Computers A/S Telefon: 47 37 10 22 , Mobil: 26 27 81 25 , E-mail: mkj@zepto.dk Zepto Computers' godkendte rådgiver er: Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen St. Kongensgade 68, 1264 København K Email: zepto@schroderlucas.dk Telefon dir.: 70 27 11 88 Zepto Computers producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Holland, Tyskland, Polen, Luxemborg, England, Portugal, Malta og Spanien. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter på Taiwan, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto Computers konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service. For mere information om Zepto Computers besøg www.zepto.com
Zepto indfrier egne forventninger i første halvår
| Quelle: Zepto Computers