FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 21 - 2007 31. august 2007 Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte Bestyrelsen i A/S Dampskibsselskabet TORM har besluttet at udnytte den i ved-tægternes pkt. 3.8 indeholdte bemyndigelse, som aktionærerne på generalforsam-lingen den 14. august 2007 vedtog i henhold til aktieselskabslovens § 109a. Bestyrelsens beslutning indebærer, at der udloddes i alt 2.002 millioner kroner kontant svarende til DKK 27,50 pr. aktie i TORM à nom. 5 kr. Udbyttekørslen foretages i Værdipapircentralen (VP) onsdag den 5. september 2007 på grundlag af de aktiebeholdninger, der er registreret på VP konti efter op-datering ved dagens slutning. Aktiekøb med afvikling senest onsdag den 5. september 2007 vil således give ret til udbytte, medens aktiesalg med afvikling senest den 5. september 2007 vil miste retten til udbytte af de solgte aktier. Det betyder, at handler, der indgås til og med i dag, afvikles inkl. udbytte, og handler, der indgås fra mandag den 3. september 2007, afvikles eksklusiv udbytte (ved sædvanlig 3 dages valør). For så vidt angår TORMs ADR-beviser vil handler, der indgås til og med i dag, af-vikles inkl. udbytte, mens handler foretaget herefter vil afvikles eksklusiv udbytte. Udbyttet vil være til disposition for aktionærerne torsdag den 6. september 2007, mens det for ADR-indehaverne forventes at være til disposition torsdag den 13. september 2007. Kontakt Klaus Kjærulff, adm. direktør, tlf. 39 17 92 00. Om TORM TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på mere end 100 moderne skibe, de fleste i poolsamarbejde med andre anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i Kø-benhavn. TORM er børsnoteret på Københavns Fondsbørs (symbol TORM) og på NASDAQ (symbol TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com. SAFE HARBOUR STATEMENT - FREMADRETTEDE UDSAGN Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller formåen og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige, og er uden for Selskabets kontrol. Vigtige faktorer, der efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyrerater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter tonmiles, effekten af OPECs produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe, eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i rapporter indsendt af TORM til US Securities and Exchange Commission (SEC), herunder Selskabets 20-F og 6-K dokumenter.