4. oktober 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 9 - 2007/08 Ansættelse af ny administrerende direktør GPV Industri A/S har ansat Bo Lybæk som administrerende direktør og koncern-chef i GPV Industri-koncernen.Bo Lybæk, der er 47 år, kommer fra en stilling som administrerende direktør for Hydro Aluminium Tønder A/S, hvor han har været i otte år og ligeledes er besty-relsesformand for Hydro Aluminium Danmark A/S. Bo Lybæk er uddannet civilingeniør og MBA og har haft ledende stillinger i dan-ske og udenlandske virksomheder i de seneste 20 år. Bo Lybæk har en bred erfaring med at drive produktionsvirksomhed og med internationalt business-to-business salg.Ansættelsen af Bo Lybæk skal medvirke til en styrkelse af ledelsen i GPV samt til en fortsat effektivisering af virksomheden. Målet er som tidligere meddelt at opnå en væsentlig forbedring af indtjeningen samt at sikre, at GPV er i stand til et rea-lisere de ambitiøse strategiske mål. Bo Lybæk tiltræder i januar 2008.Den hidtidige adm. direktør i GPV, Jørgen K. Hansen, vil fremover forestå Busi-ness Development, herunder den fortsatte udvikling af GPVs aktiviteter i Asien. Kontakt Bestyrelsesformand N.E. Nielsen, tlf. +45 25 26 33 43, e-mail nen@bechbruun.comAdministrerende direktør Bo Lybæk, tlf. +45 21 28 87 97GPV Industri A/S, Smedeland 22, DK-2600 GlostrupTlf. +45 72 19 19 19, www.gpv.dk - CVR-nr.: 42 80 96 16 GPV er en videnbaseret outsourcingpartner med specialer inden for højteknologisk og kompleks produktion. GPV leverer totalløsninger eller enkeltydelser, der omfatter produkt- og produktionsmod-ning, design, konstruktion, produktion, montage og test af kundespecificerede produkter. GPV er opdelt i tre divisioner: Elektronik, Mekanik og Printkort med produktionsenheder og kompetencecentre i Europa og Asien. GPV har mere end 1.000 kunder inden for en række forskellige sektorer og i man-ge lande. GPV's kunder arbejder inden for elektronik, energi, miljø, forsvar, luft- og rumfart, kommuni-kation, maskinfremstilling, medico og transport.
Ansættelse af ny administrerende direktør
| Quelle: GPV Industri A/S