R1507 fase I resultater offentliggjort fra Genmabs samarbejde med Roche


Resumé: Roche offentliggør positive fase I resultater for R1507.                

København, Danmark, 23. oktober 2007 - Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag          
offentliggjort positive resultater fra en fase I undersøgelse med R1507 i       
patienter med solide tumorer udført af selskabets partner Roche. R1507 er et    
humant monoklonalt antistof rettet mod Insulin-like Growth Factor receptor      
(IGF-1R) og er udviklet under Roches samarbejde med Genmab.                     

Ni ud af 34 voksne patienter med solide tumorer oplevede en stabilisering af    
sygdommen efter behandling med R1507. Fire af de syv patienter med Ewings sarkom
som tidligere havde modtaget mange behandlinger, opnåede klinisk effekt, og to  
af disse patienter opnåede et varigt objektivt, partielt respons.               

Administration af R1507 én gang ugentligt var veltolereret med kun få           
bivirkninger. De hyppigst observerede bivirkninger var træthed, anoreksi og     
vægttab, og disse symptomer ses ofte hos patienter med fremskreden cancer. En   
lignende bivirkningsprofil sås hos 26 patienter, som blev behandlet med R1507 i 
et tre-ugers program.                                                           

Resultaterne blev fremlagt på konferencen AACR-NCI-EORTC International          
Conference on Molecular Targets and Cancer Therapeutics i San Francisco,        
Californien, USA. Yderligere oplysninger kan indhentes på                       
http://www.rocheusa.com.                                                        

“Dette er de første kliniske resultater, der præsenteres vedrørende et antistof 
udviklet af Genmab under vores samarbejde med Roche”, udtaler Lisa N. Drakeman, 
ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab. ”Vi er glade for disse positive      
resultater og håber, at stoffet vil kunne udgøre en potentiel fremtidig         
behandling for patienter med sarkom.”                                           

På baggrund af disse første resultater med R1507, planlægger Roche at udføre    
yderligere undersøgelser og vil arbejde med det globale konsortium af           
sarkomeksperter inklusive Sarcoma Alliance for Research through Collaboration   
(SARC).                                                                         

Om IGF-1R                                                                       
IGF-1 er en af de mest potente naturligt forekommende aktivatorer af de         
signalleringsveje, der benævnes AKT og MAPK, som fremmer cellevækst og          
celleoverlevelse. IGF-1R signallering har også vist sig at spille en vigtig     
rolle med henblik på at mediere resistens over for cytotoksiske lægemidler og   
stoffer rettet mod EGFR/HER2. IGF-1R molekylet har vist sig at være vigtigt ved 
tumorvækst og til at beskytte tumorceller mod at blive ødelagt. IGF-1R er       
overexpresseret i en lang række tumorer, herunder bryst-, tyktarms-, prostata-, 
lunge-, hud- og pancreascancer, og er et grundigt valideret target for          
antistofbehandling.                                                             

Om Ewings sarkom                                                                
Ewing-familien af tumorer (EFT) omfatter primære tumorer i knoglerne (klassisk  
Ewings sarkom, primitiv neuroektodermal tumor og Askin tumor) og ekstraossøse   
primære tumorer. Den anslåede incidens af Ewings sarkom i USA er ca. 300 nye    
tilfælde om året. Over 50% af patienterne er i pubertetsalderen med en lille
overvægt af mandlige patienter. Patienter, der møder frem med metastatisk
sygdom ved den første diagnose, har en overlevelsesprocent på ca. 25-30%. 

Om Genmab A/S                                                                   
Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på         
udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til udækkede behandlingsbehov.     
Gennem anvendelsen af en unik og avanceret teknologi har Genmabs kompetente     
forsknings- og udviklingsmedarbejdere skabt og udviklet en bred portefølje af   
produkter til potentiel behandling af en lang række sygdomme, herunder cancer og
autoimmune sygdomme. Efterhånden som Genmab nærmer sig en kommerciel fremtid,   
vil vi fortsat fokusere på vores primære målsætning om at forbedre livet for de 
patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere     
oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com.      

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,         
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er     
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige      
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller   
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som    
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt,
inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og -udvikling,          
usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder     
uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, 
manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst,   
konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder,      
manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede       
medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og  
immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer,    
ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter    
samt andre faktorer. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere fremadrettede    
udsagn efter udsendelsen af denne meddelelse og er heller ikke forpligtet til at
bekræfte sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette  
kræves i medfør af lov.                                                         

Genmab(R), det Y-formede Genmab logo(R), HuMax(R), HuMax-CD4(R), HuMax-CD20(R), 
HuMax-EGFr(TM), HuMax-IL8(TM), HuMax-TAC(TM), HuMax-HepC(TM), HuMax-CD38(TM) og 
UniBody(R) er alle varemærker tilhørende Genmab A/S.                            

Kontakt: Helle Husted, Sr. Director, Investor Relations, T: +45 33 44 77 30, M: 
+45 25 27 47 13, E: hth@genmab.com                                              
                                                                                
Fondsbørsmeddelelse nr. 49/2007                                                 

###

Anhänge

49 r1507 ph i results_231007_dk.pdf
GlobeNewswire