First North meddelelse nr. 13/2. november 2007 Kokkedal den 2. november 2007 NanoCover har indgået den første Master Franchise kontrakt i U.K. Ledelsen i NanoCover kan med stor tilfredshed meddele, at der nu er indgået bindende aftale med koncernens første Master Franchise i U.K. Den tidligere udformede hensigtserklæring er konverteret til en 10-årig kontrakt, helt på linje med vores forventninger og tidligere meddelelse til markedet. Der er tale om et vigtigt skridt i udrulningen af NanoCovers forretningsmodel på det britiske marked, og aftalen omfatter det sydøstlige England samt Storlondon, et område med i alt ca. 13 mio. indbyggere. Master Franchise-aftalen er indgået med NC South East Limited, repræsenteret ved og ejet af Grant Kunneke. Han er uddannet arkitekt og har indtil for nyligt arbejdet som sådan og drevet virksomhed indenfor denne branche. Grant Kunneke har især beskæftiget sig med erhvervsprojekter, blandt andet projektering og ledelse af det nye Wembley Stadium og har ad den vej opnået et betydeligt netværk inden for personaleledelse og projektopstart og specielt stor viden, der kan anvendes til udbredelse af NanoCovers produkter indenfor bygge- og bolig sektoren. Grant Kunneke / NC South East Limited vil som følge af den indgåede aftale, i samarbejde med NanoCover Limited, tage ansvar for opbygning af distributionsnetværket i det aftalte område, hvilket bl.a. indebærer rekruttering af Franchisetagere samt salg til kædekunder og industri. Ovenstående ændrer ikke på NanoCovers forventning for regnskabsåret 2007, som således fortsat er et samlet resultat før skat på DKK -13 til -14 mio. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Vester, adm. direktør for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 48 48 43 00. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover har indgået den første Master Franchise kontrakt i U.K.
| Quelle: NanoCover A/S