Københavns Fondsbørs A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Hellerup, den 13. november 2007 Schaumann Properties A/S' fondsbørsmeddelelse nr. 35 / 2007 Indførelse af incitamentsprogram Bestyrelsen i Schaumann Properties A/S har besluttet at udnytte bemyndigelse i vedtæg-ternes § 8B til at udstede aktietegningsretter til Mogens Kornbo, som er det ene af to medlemmer af selskabets direktion, samt til en bred kreds af selskabets medarbejdere. Formålet med aktietegningsretsudstedelsen er at motivere medarbejderne til en adfærd, som støtter opfyldelsen af selskabets målsætninger. Der er nærmere bestemt udstedt tegningsretter i følgende omfang: 1. Der er til direktør Mogens Kornbo udstedt ret til tegning af 572.500 nye aktier á nom. én DKK i Schaumann Properties A/S til kursen DKK 13,1 pr aktie. Tegningsretten kan med visse nærmere fastsatte begrænsninger udnyttes i perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2014. I tilfælde af direktørens fratræden inden den nævnte udnyttelsesperiode kan tegningsretten dog udnyttes tidligere, men udnyttelsesperioden begrænses i denne situation til en periode på 3 måneder efter direktørens fratræden, hvorefter tegningsretten bortfalder. 2. Der er til en bred kreds af medarbejdere endvidere udstedt ret til tegning af op til 140.000 nye aktier á nom. én DKK i Schaumann Properties A/S, som kan tegnes til lukkekursen for Schaumann Properties-aktierne den 1. april 2008 med fradrag af 15% dog minimum DKK 8 / aktie. Tegningsretterne er betingede af en række nærmere fastsatte forhold, herunder at de begunstigede er ansat efter udgangen af år 2008. Tegningsretterne til den brede kreds af medarbejdere kan, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, udnyttes fra 1. januar 2011 til 11. maj 2012. Bemyndigelsen i vedtægterne gav i alt bestyrelsen mulighed for at udstede tegningsret-ter til 4.000.000 nye aktier. Efter ovennævnte beslutning, er bemyndigelsen udnyttet f. s. v. a. tegningsretter til 712.500 nye aktier, og der resterer herefter en uudnyttet be-myndigelse til bestyrelsen til at udstede tegningsret til 3.287.500 nye aktier. For yderligere information kan direktør Jens Schaumann eller bestyrelsens formand Hans Chr. Steglich-Petersen kontaktes på tlf. nr. 7021 0113. Med venlig hilsen Schaumann Properties A/S
Indførelse af incitamentsprogram
| Quelle: Udviklingsselskabet af 01.08.1975