Den 30-årige serbiske bagspiller Tanja Milanovic stopper i IBEH, når hendes nuværende kontrakt udløber i sommeren 2008. Til den tid har Tanja Milanovic spillet fire sæsoner i Ikast - Bording Elite Håndbold. Den serbiske storskytte, der blev Årets Håndboldspiller i sæsonen 2005/06, har været i Danmark siden 2003, hvor hun kom til Randers HK. Efter én sæson i det kronjyske skiftede hun i 2004 til IBEH, hvor hun siden har været et stærkt kort i det offensive. Tanja Milanovic har tidligere spillet i Zork Napredak, Madeira SAD, Randers HK. Som spiller har hun bl.a. opnået følgende: Vinder af City Cuppen 1999, serbisk pokalvinder 1999, VM-bronze Italien 2001, portugisisk mester og pokalvinder 1999 og 2003. Tanja Milanovic har spillet 99 kampe for IBEH.
Håndboldspilleren Tanja Milanovic stopper i Ikast - Bording Elite Håndbold (IBEH)
| Quelle: HIO Property Invest A/S