MEDDELELSE NR. 7 19. november 2007 Bo Dungal ny direktør for Euroinvestors Online Investor Relations Resume: Euroinvestor.com A/S har pr. 19. november 2007 ansat Bo Dungal som direktør for Euroinvestors forretningsområde: Online investor relations løsninger til børsnoterede selskaber. Bo Dungal kommer fra en stilling som direktør i Hugin Danmark. Bo Dungal har en BSc fra Nova Southeastern University i USA og har de seneste 7 år været ansvarlig for salg og udvikling af IR-løsninger til børsnoterede selskaber i Norden og Østeuropa. Euroinvestors bestyrelse vurderer, at Bo Dungal med sin indgående erfaring inden for investor relations løsninger til børsnoterede selskaber samt store netværk i Europa, har den rette profil til at varetage jobbet. - Bo Dungal kan sammen med Euroinvestors øvrige IR udviklingsteam realisere Euroinvestors strategi om at blive en af Europas største underleverandører af online investor relations løsninger til børsnoterede selskaber. Vi forventer at Bo Dungal bliver et stærkt aktiv fremadrettet og vi er glade for at han har valgt at tilslutte sig team Euroinvestor, siger bestyrelsesformand Søren Alminde. - Der er et fantastisk potentiale for Euroinvestors produkter ikke kun i Europa men faktisk i hele verden. Der bliver nu lagt større og større pres på noterede selskaber for at give både de private og de institutionelle investorer bedre og mere komplet service på selskabernes hjemmeside, siger Bo Dungal. Euroinvestor servicerer i dag mere end 185 danske og internationale børsnoterede selskaber med online investor relationsløsninger. Blandt Euroinvestors kunder er Nestle, British Airways, Benetton, Philips, Virgin Media og Statoil. Med venlig hilsen Euroinvestor.com A/S Adm. direktør Nicolai Frisch For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Nicolai Frisch på 26 81 81 28.