NanoCover har indgået Master Franchise kontrakt i Sverige Ledelsen i NanoCover kan med stor tilfredshed meddele, at der nu er indgået bindende aftale med koncernens Master Franchise på det svenske marked. Aftalen er indgået med Ulf Rennstam AB, der er 100% ejet af 44-årige Ulf Rennstam, bosiddende i Onsala ved Göteborg. Der er tale om et vigtigt skridt i udrulningen af NanoCover's forretningsmodel på det svenske marked, og aftalen som er bindende for en 10-årig periode, omfatter NanoCovers aktiviteter i hele Sverige med i alt ca. 9 mio. indbyggere. Aftalen betyder, at Ulf Rennstam AB, fra 1. januar 2008 vil komme til at stå for opbygning af NanoCovers svenske distributionsnetværk, rekruttering og uddannelse af Franchisetagere samt salg til kædekunder og industri. Ulf Rennstam har en solid baggrund indenfor salg, markedsføring og ledelse - opnået gennem de seneste 22 års ansættelse i flere internationale medicinal- og filmselskaber. Han har senest med succes stået for MedTech-selskabet smith&nephew's etablering på det svenske marked i perioden 2004 til 2006. Ovenstående ændrer ikke på selskabets forventning for regnskabsåret 2007, som således fortsat er et samlet resultat før skat på DKK -13 til -14 mio. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. direktør Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Henrik Vester, adm. direktør for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 48 48 43 00. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover har indgået Master Franchise kontrakt i Sverige
| Quelle: NanoCover A/S