Københavns Fondsbørs A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Hellerup, den 21. december 2007 Schaumann Properties A/S' fondsbørsmeddelelse nr. 45 / 2007 Egenkapitalen er styrket med 180,6 mio. DKK ved apportindskud. Resumé: • Schaumann Properties A/S´ egenkapital er forøget med 180,6 mio. DKK ved en aktiekapitalforhøjelse tegnet til markedskurs af Schaumann Holding A/S. • Den nominelle aktiekapital er i den forbindelse forøget med 15,05 mio. DKK svarende til 15,05 mio. nye aktier. • Kapitalforhøjelsen er fuldt indbetalt ved indskud af for 180,6 mio. DKK børsnoterede obligationer udstedt af Schaumann Retail Finland 1 A/S. Ved apportindskud af børsnoterede obligationer er egenkapitalen i Schaumann Properties A/S i dag forøget med 180.600.000 DKK. Kapitalforhøjelsen er gennemført ved, at Schaumann Holding A/S har tegnet nye aktier i Schaumann Properties A/S. De nye aktier er i dag fuldt indbetalt ved at Schaumann Holding A/S har overdraget for værdi 180,6 mio. DKK obligationer til Schaumann Properties A/S. Bestyrelsen har i den forbindelse vedtaget at benytte bemyndigelsen i vedtægternes § 8 til at forhøje aktiekapitalen med nom. 15.050.000 DKK svarende til 15.050.000 nye aktier á nom. én DKK. Aktiekapitalforhøjelsen er tegnet til 12 DKK / aktie svarende til lukkekursen for Schaumann Properties-aktierne på fondsbørsen i går. Værdien af de indskudte obligationer er af selskabets revisor som vurderingsmand ansat til kurs 100. Obligationerne er udstedt af Schaumann Retail Finland 1 A/S. Kapitalforhøjelsen sker for at styrke soliditeten og dermed forretningsmulighederne for Schaumann Properties A/S. Aktiekapitalforhøjelsen er sket uden fortegningsret for de hidtidige aktionærer, og forhøjelsen er alene rettet imod Schaumann Holding A/S. Aktiekapitalen andrager herefter i alt nom. DKK 114.736.015 fordelt på 114.736.015 aktier. Efter ovennævnte deludnyttelse af bemyndigelsen til bestyrelsen resterer der herefter en vedtægtsmæssig bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede yderligere nom. DKK 30.408.185 aktier svarende til 30.408.185 stk. aktier til markedskurs. De nye aktier er i enhver henseende ligestillet med de gamle aktier. Schaumann Holding A/S' ejerandel af Schaumann Properties A/S andrager efter kapitalforhøjelsen 83,2% af såvel kapital som stemmer svarende til 95.465.106 aktier. Schaumann Properties A/S vil hurtigst muligt (forventeligt inden for 1½ måned) offentliggøre et prospekt i anledning af denne aktiekapitalforhøjelse samt i anledning af kapitalforhøjelsen med et provenue på 642,5 mio., der gennemførtes den 13. ds. Prospektet vil rumme en beskrivelse af virksomheden og kapitalforhøjelserne. Efter offentliggørelsen af prospektet vil der blive ansøgt om, at de nye aktier optages til notering på Københavns Fondsbørs på lige fod med de gamle aktier. Aktiekapitalforhøjelsen vil ikke få nogen væsentlig resultatpåvirkning for indeværende år, hvorfor der fortsat forventes et overskud på omkring 50 mio. DKK før skat. For yderligere information kan direktør Jens Schaumann eller bestyrelsens formand Hans Chr. Steglich-Petersen kontaktes på tlf. nr. 70 21 01 13. Med venlig hilsen bestyrelsen
Egenkapitalen er styrket med 180,6 mio. DKK ved apportindskud
| Quelle: Udviklingsselskabet af 01.08.1975