Europeinvestment A/S CVR no. 10435013 c/o Inwema ApS Kongevejen 53, 2840 Holte Telefon: 0046 8 20 92 70 Fondsbørsmeddelelse 2008-01-04 Vedr.: Ny administrerende direktør for Europeinvestment A/S Bestyrelsen i Europeinvestment A/S har besluttet med øjeblikkelig virkning at udpege Kenneth Dundas til ny administrerende direktør for Europeinvestment A/S. Det er på samme tid aftalt med Castro Khatib, at han øjeblikkeligt fratræder som administrerende direktør for Europeinvestment A/S. Ændringen er blevet anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i dag. Kenneth Dundas er også medlem af bestyrelsen i Europeinvestment A/S og han vil fortsætte bade som administrerende direktør og medlem af bestyrelsen. Kenneth Dundas er uddannet som Chartered accountant på Institute of Chartered Accountants i England and Wales, 1966. Han har en MBA - School of Business fra University of Western Ontario, London, Ontario, Canada, 1971 og en PhD - School of Business fra University of Western Ontario, London, Ontario, Canada, 1975. Kenneth Dundas beskæftiger sig (som selvstændig konsulent) med forretningsstrategi, marketing, distribution, finansiering, administration af immaterielle rettigheder samt virksomhedsoverdragelser. Han er medlem af bestyrelsen af Neural Video Software Systems Limited. Castro Khatib forstætter i Europeinvestment A/S´ bestyrelse. På baggrund af bestyrelsens beslutning udtaler Castro Khatib: “Jeg er meget lettet over at fratræde som administrerende direktør og støtter valget af Kenneth Dundas som ny administrerende direktør. Jeg har brugt meget tid, energi og penge på arbejdet som administrerende direktør for Europeinvestment A/S og ser frem til at fortsætte mit arbejde som medlem af bestyrelsen i Europeinvestment A/S og som repræsentant for Aladdin Investment Services Ltd. i bestyrelsen. Jeg er meget skuffet over nogle af Europeinvestment A/S´ minoritetsaktionærers opførelse og reaktioner. Jeg mener stadig, at sigtelserne mod mig selv og andre medlemmer af bestyrelsen i Europeinvestment A/S er urimelige, grundløse og baseret på minoritetsaktionærers fejlagtige observationer. Det er også min opfattelse, at sigtelserne er skyld i, at det forestående salg af aktierne i Europe Vision Plc til € 1 pr. aktie blev opgivet af køberen. Jeg vil gøre alt muligt for at hjælpe politiet, så sigtelserne kan frafaldes hurtigst muligt, ligesom jeg vil medvirke til at undersøge baggrunden for sigtelserne, hvilket vil blive finansieret af Aladdin.” Bestyrelsesformanden Hans Birkholm kommenterer beslutningen: “Bestyrelsen byder Kenneth Dundas velkommen som ny administrerende direktør. Vi takker Castro Khatib for hans arbejde for Europeinvestment A/S. Beslutningen om at ændre i ledelse skyldes blandt andet bestyrelsens ønske om at adskille den daglige ledelse fra Castro Khatib og Aladdin Investment Services Limited for at undgå yderligere kritik af sammenblandingen af rollerne.” Spørgsmål kan stilles til administrerende direktør Kenneth Dundas på telefon +46 8 20 92 70. Europeinvestment A/S