adServing international A/S's Svenske datterselskab adServing Sverige AB styrker ledelsen og har valgt Henrik Sundewall ind i bestyrelsen. Henrik Sundewall har en lang karrierer fra MTG bag sig og har et unikt kendskab til dels det Svenske mediemarked samt et stærkt kendskab til mediemarkedet i Europa. - adServing Sverige AB har fokus på ekspansion i Sverige. - Vi går målrettet efter flere kunder på det Svenske marked og vi er godt i gang. Det er det helt rigtige tidspunkt at styrke ledelsen i selskabet og vi er rigtigt glade for at kunne indlede samarbejdet med Henrik Sundewall. Henrik Sundewall vil kunne bidrage med, at vi fastholder fokus på vores ekspansion, og det er nødvendigt, for kunderne tager rigtigt godt imod vores annoncesystem, udtaler adm. dir. Jesper Møller fra adServing International A/S. Henrik Sundewall udtaler - Jeg synes adServing Sverige AB er et spændende selskab med mange muligheder. Virksomheden har et stærkt produkt, som har et stort potentiale i Sverige, hvor mange medier mangler et top professionelt annoncesystem til afvikling af digitale annoncer, samt et marked hvor mange annoncører med fordel kan bruge adServing Sverige AB's produkt for bedre dokumentation for afvikling af deres kampagner. Virksomheden har en kraftig ekspansions strategi, hvor jeg med fordel kan se mine kompetencer brugt fornuftigt. adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med agenturer i Danmark, Sverige, Island og salgsaktiviteter i Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2010. For mere information om adServing International A/S, besøg www.adservinginternational.com Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com adServing International A/S' godkendte rådgiver er: Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen St. Kongensgade 68, 1264 København K Telefon dir.: +45 70 27 11 88
adServing styrker ledelsen i sit Svenske datterselskab
| Quelle: adServing International A/S