Selskabsmeddelelse 2/2008 Dato: Reference: 30. januar 2008 CØ / llh Renewagy A/S: Nyt management team med betydelig know how indenfor vedvarende energi Renewagy A/S er efter erhvervelserne af DKA Renewable Energy A/S (100%) og Colexon Energy AG (20%) indtrådt i en ny fase af virksomhedens udvikling. Fokus er nu på idriftsættelse af sol- og vindmølleprojekter på 48 MW medio 2008 samt indenfor en fem års periode at investere i en portefølje af solparker på over 200 MW. og vindmølleparker på 25 MW. Det er i den forbindelse blevet tydeligt, at det er væsentligt for den fremtidige internationale udvikling af Renewagy A/S, at betydelige aktiviteter flyttes til Hamburg i Tyskland, hvor også Colexon Energy AG har hovedsæde. I direktionen indtræder derfor Alexandra Bernstorff og Tom Larsen, hvis kompetencer, netværk og erfaring i betydeligt omfang understøtter og supplerer hinanden. Alexandra Bernstorff vil have sit primære virke i Hamburg og Tom Larsen i København. Alexandra Bernstorff, CEO Er uddannet økonom og har en Ph.D. i Finansiering fra University of Bremen / University of London, og har siden 2001 fokuseret på investering i vedvarende energi. Alexandra Bernstorff har en omfattende erfaring fra America First og Consensus Business Group indenfor særligt investering i solenergi, og har samlet været ansvarlig for etableringen af en portefølje af solparker på 40 MW. Alexandra Bernstorff har siden 2007 været Investment Director i DKA Renewable Energy A/S, med ansvar for etablering af selskabets portefølje og pipeline af projekter indenfor solenergi. Tom Larsen, CFO Er revisorudannet fra Handelshøjskolen i København, og arbejdede som revisor fra 1990-2001. Herefter har Tom Larsen været CFO i AntibodyShop A/S, BioPorto A/S samt Capinordic A/S. Hvoraf de to sidst nævnte er børsnoteret på OMX Den Nordiske Børs København A/S. Tom Larsen har siden starten været CEO i DKA Renewable Energy A/S og har etableret selskabets portefølje indenfor vind- og solprojekter og har i den forbindelse opbygget et omfattende netværk i Europa indenfor vedvarende energi. Tom Larsen er derudover bestyrelsesmedlem i Colexon Energy AG. Med nyt fokus og flytning af væsentlige aktiviteter til Hamburg fratræder direktør Michael Brag i gensidig forståelse med bestyrelsen sin stilling i Renewagy A/S fra 30. januar 2008. Med venlig hilsen Claus Ørskov Bestyrelsesformand Bestyrelsesformand Claus Ørskov udtaler: ”Alexandra Bernstorff og Tom Larsen supplerer hinanden virkelig godt og udgør et stærkt og dynamisk team. De har begge et omfangsrigt netværk i branchen og har en hands-on erfaring med etablering og udvikling af pipelines indenfor særligt sol- og vindnergi. Michael Brag har med sin omfattende investment banking kompetence nu gennemført erhvervelserne af DKA Renewable Energy og Colexon Energy - det er i fælles forståelse, at vi nu retter fokus mod at realisere vores målsætninger indenfor investering i vedvarende energi og flytter i den anledning væsentlige dele af selskabets aktiviteter til Tyskland.” Kontaktperson: Bestyrelsesformand Claus Ørskov +45 3323 1010
Renewagy A/S: Nyt management team med betydelig know how indenfor vedvarende energi
| Quelle: Renewagy