DITAS, som er Danmarks største medlemsejede indkøbs- og markedsføringsorganisation inden for handel med byggevarer, har i dag indgået en 5-årig aftale med EDB Gruppen. Aftalen omfatter, at EDB Gruppen i et 5-årigt forløb skal udvikle, implementere og drive en kompleks ERP-løsning - og herunder en effektiv e-handelsløsning - for organisationens ca. 85 medlemmer. De driver i alt ca. 170 medlemsforretninger fordelt over hele landet. Med det nye ERP-system ønsker DITAS-organisationen og medlems-virksomhederne at centralisere og optimere en række forretningskritiske processer. EDB Gruppen er valgt som partner og leverandør af den aftalte løsning på baggrund af erfaringerne fra mange års positivt samarbejde - og ikke mindst EDB Gruppens unikke brancheløsninger til byggevarehandlen. EDB Gruppens udmeldte forventninger til årets resultat bliver ikke ændret på denne baggrund.
DITAS sikrer medlemmerne branchens mest moderne ERP- og digitale samhandelsløsning fra EDB Gruppen
| Quelle: EDB Gruppen A/S