First North meddelelse nr. 20/15. februar 2008 Kokkedal den 15. februar 2008 Presseomtale I forbindelse med den omfattende presseomtale de seneste dage af NanoCover Scandinavia A/S har bestyrelsen anmodet undertegnede om, at præcisere et par forhold. Som det fremgik af First North meddelelse nr. 19. af 13. februar 2008 har Leif Hansen ikke været ansat i selskabet. Med denne udtalelse mente bestyrelsen, at han ikke har været i et ansættelsesforhold. Bestyrelsen er bekendt med, at Leif Bundgaard Hansen har ydet konsulentopgaver for selskabet. Bestyrelsen har iværksat en undersøgelse af Leif Bundgaard Hansens øvrige rolle i forbindelse med selskabet. Den nuværende bestyrelse vil gerne præcisere, at den ikke før den 12. februar 2008 blev bekendt med, at Leif Bundgaard Hansen i 2003 var idømt fængselsstraf for berigelseskriminalitet og i den forbindelse frakendt retten til at sidde som direktion eller bestyrelsesmedlem. Det har været nævnt i pressen, at selskabet mangler likviditet. Som angivet i First North meddelelse nr. 11 af 18. oktober 2007 har selskabet nedjusteret resultatforventningerne for 2007. Dette har naturligvis også haft betydning for likviditetssituationen. Selskabet har fået tilført likviditet i form af et lån. Dette lån forventes at kunne dække det kortsigtede likviditetsbehov. Selskabets ledelse har iværksat plan for fremskaffelse af mere langsigtet likviditet. Det har endvidere været nævnt i pressen, at bestyrelsesformand Christian Johansen vil gå af ved den ekstraordinære generalforsamling. Samtlige bestyrelsesmedlemmer har af hensyn til aktionærerne i selskabet besluttet at blive indtil den ekstraordinære generalforsamling, der straks vil blive indkaldt til, og vil frem til denne overveje, hvorvidt de ønsker at fortsætte i bestyrelsen. Så snart bestyrelsesmedlemmerne har truffet deres endelige beslutning vil denne blive offentliggjort over First North. Undertegnede har efter de seneste dages medieomtale haft samtaler med en del af selskabets samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere, som har tilkendegivet stor opbakning til selskabet. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. direktør Spørgsmål til ovenstående kan rettes til adm. direktør Henrik Vester på +45 48 48 43 00 Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon +45 36 30 80 89.
Presseomtale
| Quelle: NanoCover A/S