Roblon A/S, Periodemeddelelse pr. 29.02.08


I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af
periodemeddelelser, aflægger 
Roblon A/S hermed periodemeddelelse pr. dags dato for perioden fra
regnskabsårets begyndelse pr. 1/11-2007 og til 29/02-2008. 

Samlet set har selskabet i perioden haft et fortsat højt aktivitetsniveau med
en fortsat god ordreindgang. I forhold til det forventede har omsætningen i
perioden været lidt lavere, mens den forventes at blive højere i den resterende
del af 1. halvår på grund af større ordreindgang. 

Roblon forventer for hele 2007/08 fortsat en omsætning i størrelsesordenen 245
mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 30-32 mio. kr., som udmeldt den
03.01.2008 og gengivet i årsrapporten for 2006/07. 

Der er ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt
påvirker selskabets finansielle stilling, som vist i årsrapporten for 2006/07.
Den foreslåede betaling af udbytte med 50 kr. pr. aktie blev vedtaget af
generalforsamlingen den 07/02-2008. 


Med venlig hilsen
Roblon A/S


Niels Bach		Flemming K. Bertelsen
Bestyrelsesformand	         Adm. direktør

Anhänge

fon5 2008.pdf