Selskabet har en klar målsætning: Inden udgangen af 2010 skal Danfold A/S være den førende og mest respekterede producent af skuffesider baseret på fyrretræ og folierede spånplader i Europa. For at opnå dette mål har ledelsen iværksat en strategiplan, der bl.a. har til formål at investere kraftigt i yderligere automatisering i produktionen samt uddannelse af medarbejdere. For at finansiere udviklingen valgte bestyrelsen at lade selskabet notere på OMX First North. - Danfold A/S indfrier forventningerne - Omsætningen stiger med TDKK 4.523 til TDKK 80.058 for 2007 mod TDKK 75.535 i 2006 - Overskud før renter og skat (EBIT) opgøres til TDKK 2.651, hvilket er en stigning på TDKK 4.178 i forhold til 2006 - Resultat før skat TDKK 718 mod TDKK -3.278 i 2006 - Resultat efter skat udviser et overskud på TDKK 512 mod et underskud på TDKK 2.358 i 2006. Resultatet svarer til 4,5 øre pr. aktie og er en smule under de i prospektet opstillede forventninger - Egenkapitalen opgøres til TDKK 43.454, hvilket betyder, at solvensgraden er 50,0 % og svarer til en indre værdi pr. aktie på 3,82 kr. - Likviditeten er forbedret med TDKK 29.460. - Kapacitetsudvidelsen forløber planmæssigt - Indsalg af ny kapacitet skaber nye muligheder mht. markeder og kunder Danfold A/S er underleverandør på et møbel- og køkkenmarked i kraftig vækst. Store verdensomspændende detailhandlere har alle meldt ud, at deres respektive markeder er i vækst. Flere nuværende og potentielle kunder har som mål at vokse til dobbelt størrelse over en femårig periode I forbindelse med optagelsen på First North har selskabet fået tilført DKK 35 mio. kr. i ny egenkapital og mere end 130 nye aktionærer. Omsætningen er i 2007 opgjort til TDKK 80.058 mod TDKK 75.535 i 2006, hvilket er en stigning på TDKK 4.523 eller ca. 6 %. Fremgangen dækker over en pæn vækst på folierede skuffer og en nedgang i salget af skuffesider af fyrretræ. I prospektet af 29-11-2007 udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen (herefter prospektet), er anført en omsætningsforventning på TDKK 83.136 for 2007, hvilket ikke blev realiseret grundet flytning af leveringer til 2008. Resultat før renter (EBIT) opgøres til TDKK 2.651 i 2007 mod TDKK -1.527 i 2006, hvilket svarer til en forbedring på TDKK 4.178. I prospektet er anført EBITDA forventning på TDKK 6.562 for 2007, hvilket realiseres med en manko på TDKK 460, hvilket kan tilskrives lavere omsætning. Resultat efter skat opgøres for 2007 til TDKK 512 mod et underskud i 2006 på TDKK 2.358. Ledelsen forventede et resultat efter skat for 2007 på TDKK 818 som anført i prospektet. Resultatet skal ses i lyset af den strategiske udvikling, selskabet gennemgår, og er i den henseende tilfredsstillende. Selskabets egenkapital kan pr. 31-12-2007 opgøres til TDKK 43.454 mod TDKK 6.714 i starten af året. Dette betyder, at selskabets soliditetsgrad er vokset fra 11,2 % primo til 50,0 % ultimo 2007. Selskabets likvide reserver er i årets løb blevet forbedret med netto TDKK 29.460, hvilket anses som mere end tilstrækkeligt til at udføre den planlagte udviklingsstrategi. Gennem yderligere effektiviseringer og automatiseringer er det lykkedes at nedbringe antallet af medarbejdere med netto tre, hvilket dækker over et større fald i ansatte på enkelte maskiner og en stigning i ansatte involveret i produktionsprocessen. Selskabet forventer en positiv indtjening for 2008 grundet større omsætning og forbedret lønsomhed realiseret gennem yderligere effektiviseringer og forbedringer. Den tidligere beskrevne udskydning af ordre er fortsat i 2008, men ændrer ikke for nuværende på selskabets mål for omsætning og indtjening for året. Ledelsen forventer således, at selskabet for 2008 opnår en omsætning på TDKK 99.636 og et resultat efter skat på TDKK 4.152 som angivet i prospektet. I forbindelse med noteringen på First North har selskabet meddelt, at man forventer at omsætte for DKK 180 mio. i 2010. Dette skal realiseres gennem udvidelse af produktionskapacitet, der igen skal afsættes til nye kunder og mersalg til eksisterende kunder. Den planlagte udvidelse af produktionen forløber planmæssigt og forventes implementeret fra 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009. I takt med udvidelsen af kapaciteten forventes omsætningen løbende øget. Således arbejdes der løbende med indsalg af væsentlige mængder til primært nye kunder på de nære markeder i Nordeuropa. Selskabet er omfattet af sagsanlægget mod det tidligere ELSAM i dag Dong Energy. Generalforsamling afholdes den 10. april 2008. Nykøbing Mors den 14. marts 2008 For yderligere information: Mads Leth Christiansen Tlf.: 4050 8081 Egon Jensen Tlf.: 2173 1299 Hoved- og nøgletalsoversigt for selskabet er vedhæftet.
Danfold A/S Årsregnskabsmeddelelse 2007
| Quelle: Danfold A/S