Ny indkaldelse til ordinær generalforsamling


BERIGTIGELSE
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I
INVESTERINGSFORENINGEN ATRIUM VALUE PARTNER

I henhold til vedtægternes § 15 indkalder Investeringsforeningen ATRIUM Value
Partner hermed til ordinær generalforsamling den 10. april 2008 kl. 15.00. 

Generalforsamlingen finder sted på Scandic Hotel Eremitage, Klampenborgvej 230,
2800 Lyngby. 

Dagsorden for generalforsamlingen er som følger:  
1.   Valg af dirigent.
2.   Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.
3.   Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse og eventuelt forslag til  
      anvendelse af provenu ved formuerealisationer.
4.   Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen.
5.   Valg af medlemmer til bestyrelsen. 
6.   Valg af revisorer. 
7.   Eventuelt.

Ad. Dagsordenens punkt 4

Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændring:

I § 7 stk. 2 tilføjes ”eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.” 

Såfremt der ikke på generalforsamlingen er repræsenteret mindst halvdelen af
den samlede formue i foreningen, men ændringen af vedtægternes § 7 vedtages med
fornøden majoritet, vil forslaget blive genfremsat til endelig vedtagelse på
ekstraordinær generalforsamling den 16.maj 2008 jf. vedtægternes § 19. 

Ad. dagsordenens punkt 5

Det bemærkes, at bestyrelsen er på valg, (og alle medlemmer er villige til
genvalg). 

Ad. Dagsordenens punkt 6

Bestyrelsen foreslår valg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
(cvr-nr. 30 70 02 28). 


--oo0oo--

Årsrapporten kan downloades på www.valuepartner.dk.

Adgangskort til den ordinære generalforsamling kan rekvireres til og med den 3.
april 2008 ved henvendelse til foreningens investeringsforvaltningsselskab, BI
Management A/S, Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø, tlf. 77 31 94 10, eller på
e-mail til tilmelding@valuepartner.dk. Navn, adresse og telefon nr. bedes
oplyst. 

Stemmeret på generalforsamlingen kan kun udøves på grundlag af foreningsandele,
som mindst 3 uger forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende
medlems navn i foreningens bøger. 

Efter generalforsamlingens afholdelse vil der være et indlæg afholdt af
foreningens investeringsrådgiver ATRIUM fondsmæglerselskab og herefter vil der
blive serveret en let forfriskning. 

Den 19. marts 2008

Bestyrelsen for 
Investeringsforeningen ATRIUM Value Partner 
c/o BI Management A/S
Sundkrogsgade 7
2100 København Ø