Københavns Fondsbørs BØRSMEDDELELSE NR. 2008/5 Aalborg, den 31. marts 2008 Årsregnskabsmeddelelse 2008 for Aalborg Boldspilklub A/S Bestyrelsen i AaB A/S har dags dato, onsdag 31. marts 2008, behandlet og godkendt årsregn-skabsmeddelelsen for 2007. Årets resultat • AaB Koncernens resultat i 2007 blev et underskud på kr. 5,5 mio. efter skat. • Årets resultat udviser et underskud på kr. 7,7 mio. før skat, mod et overskud i 2006 på kr. 6,6. • Det samlede økonomiske resultat i koncernen er negativt påvirket med ca. kr. 5,1 mio. før skat af de afviklede aktiviteter 9000 Lux og Basketball. • Resultatet i 2007 er forbedret med netto kr. 11,4 mio. før skat i forhold til 2006, når der ses bort fra den i 2006 realiserede avance på salg af ejendom kr. 20,5 mio. samt effekten af de lukkede aktiviteter. • Koncernens nettoomsætning er steget med kr. 48,9 mio. til kr. 137,3 mio. - en stigning på ca. 55% fra 2006 til 2007. • Sport Nord A/S, der bl.a. driver 5 Sportmasterbutikker i det nordjyske samt AaB Sport & Fashion har bidraget positivt til AaB Koncernens resultat i 2008 med kr. 2,6 mio. • AaB overtog den 1. august 2007 etape II på Hadsundvej, hvor AaB College nu har til huse med ca. 160 elever. • AaB Fodbold har haft et af de bedste år nogen sinde med gode sportslige resultater og et positivt bidrag til AaB koncernens resultat på kr. 15,2 mio. før skat. • AaB har en egenkapital ultimo 2007 på kr. 130,5 mio. - en nedgang i forhold til 2006 på kr. 4,1 mio. Fremtiden • For år 2008 forventes et overskud før skat i niveauet kr. 25 mio. Forventningen bygger på følgende forhold: o Forventet avance ved salg ejendom på Hadsundvej - etape II. o AaB har i begyndelsen af 2008 solgt Rade Prica, og der forventes ikke yderligere større indtægter ved salg af spillere i 2008. o Mindre forbedring af driften i aktiviteterne Håndbold, Ishockey, Konference og College. o Sport Nord forventer at bidrage positivt til AaB Koncernens resultat på niveau med 2007. o Sport Danmark er i forhandling om salg af Sportmasterbutikkerne. Der er ikke ind-regnet en økonomisk gevinst på et evt. salg af Sportmasterbutikkerne i Sport Nord. • Resultatforventningen skal vurderes i lyset af koncernens resultatfølsomhed på baggrund af de sportslige resultater. Generalforsamling Årsrapporten forventes at foreligge den 14. april 2008. Der afholdes ordinær generalforsamling den 25. april 2008 kl. 15.00 hos AaB Konference på Hadsundvej 182 i Aalborg. Med venlig hilsen AALBORG BOLDSPILKLUB A/S Per Søndergaard Pedersen Bestyrelsesformand Eventuelle henvendelser bedes rettet til Per Søndergaard på 40 55 77 80 HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN HOVEDTAL Beløb i t.DKK 2007 2006 2005 2004 2003 Resultatopgørelse Entréindtægter 16.238 9.405 9.402 11.513 7.228 Indtægter fra samarbejdspartnere 46.106 41.555 34.860 39.640 34.937 TV- og radioindtægter 24.613 7.070 7.109 5.867 6.272 Præmie- og deltagerindtægter 4.579 637 2.072 2.600 380 Spillersalg og spillerleje 12.857 10.683 5.255 484 14.942 Anden omsætning 32.870 19.038 16.102 16.993 12.997 Nettoomsætning 137.263 88.388 74.800 77.097 76.756 Andre indtægter 0 20.500 0 0 0 Indtægter i alt 137.263 108.888 74.800 77.097 76.756 Eksterne omkostninger 63.284 42.424 31.946 34.229 28.251 Personaleomkostninger 65.138 49.896 41.750 40.869 37.254 Resultat før af- og nedskrivninger 8.841 16.568 1.104 1.999 11.251 Afskrivninger 13.616 10.423 9.186 10.474 10.472 Resultat før finansielle poster -4.775 6.145 -8.082 -8.475 779 Finansielle poster -2.957 485 -1.183 -2.135 -2.494 Resultat før skat -7.732 6.630 -9.265 -10.610 -1.715 Årets resultat -5.484 5.281 -5.865 -6.810 -1.715 Balance Langfristede aktiver 153.459 97.318 86.577 85.359 88.015 Kortfristede aktiver 122.005 124.431 25.412 25.616 39.040 Aktiver i alt 275.464 221.749 111.989 110.975 127.055 Egenkapital 130.511 134.632 69.151 75.016 83.792 Langfristede gældsforpligtelser 9.000 11.679 19.292 21.882 23.456 Kortfristede gældsforpligtelser 135.953 75.438 23.546 14.077 19.807 Investering Immaterielle aktiver 20.490 12.663 7.287 3.964 7.294 Materielle aktiver 30.948 1.991 1.469 1.467 1.442 Finansielle aktiver 20.330 7.980 153 0 7.456 HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN - FORTSAT NØGLETAL 2007 2006 2005 2004 2003 Overskudsgrad -3,5% 7,0% -10,8% -11,0% 1,0% Resultat pr. aktie (EPS Basic) (DKK) -1,57 1,66 -4,00 -4,59 -1,42 Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) (DKK) -1,55 1,65 -4,00 -4,59 -1,42 Cash Flow pr. aktie (DKK) 2,03 5,37 2,90 1,21 0,98 Pengestrømme fra driftsaktiviteten (t.DKK) 7.203 17.567 4.254 1.794 1.162 Udbytte pr. aktie (DKK) 0 0 0 0 0 Indre værdi pr. aktie (DKK) 43,2 39,6 47,2 50,6 69,5 Egenkapitalandel 47,3% 60,7% 61,7% 67,6% 65,9% Børskurs pr. aktie ultimo året 41 31 40 31 38 Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 121 109 99 98 85 Hoved- og nøgletal for 2004 - 2007 er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Sammenligningstallene for 2003 er ikke tilpasset IFRS, men udarbejdet i henhold til den hidtidige regnskabspraksis baseret på bestemmel¬serne i års¬regnskabsloven og danske regn-skabsvejledninger. Resultat og udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33. Øvrige nøgletal er beregnet efter Finansanalyti-kerforeningens ”Anbefalinger & Nøgletal 2005”. Overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS har medført en reklassifikation af udskudt skatteaktiv fra og med 2004 fra andre kortfristede aktiver til andre langfristede aktiver samt reklassifikation af selskabets pengestrømme jf. pengestrømsopgørelsen. Herud-over har overgangen til IFRS ikke medført ændringer i hovedtal for 2004. LEDELSESBERETNING Indledning Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) realiserede i 2007 et underskud efter skat på kr. 5,5 mio., hvilket er kr. 10,8 mio. dårligere end det realiserede overskud i år 2006 på kr. 5,3 mio. Resultatet før skat i 2007 blev et underskud på kr. 7,7 mio. - en tilbagegang på kr. 14,3 mio. i forhold til overskuddet før skat i 2006 på kr. 6,6 mio. Resultatet i 2007 er negativt påvirket med kr. 5,1 mio. af afviklede aktiviteter 9000 Lux og Basket-ball. Ses bort fra den i 2006 realiserede avance på salg af ejendom kr. 20,5 mio. samt effekten af de af-viklede aktiviteter er der på de øvrige forretninger en netto forbedring på kr. 11,4 mio. i forhold til 2006. Trods denne samlede positive udvikling er ledelsen ikke tilfreds med den økonomiske udvikling i flere af koncernens driftsenheder. Indkøringen af de nye aktiviteter omkring AaB Konference og AaB College tager længere tid, og koster mere end forventet, og der ventes nu først balance i øko-nomien på disse aktiviteter i 2009 eller 2010. I sportsaktiviteterne håndbold og ishockey har dels skuffende sportslige resultater dels meget høje omkostninger medført økonomisk utilfredsstillende resultater. AaB har solgt sine aktier i reklame- og kommunikationsbureauet 9000 Lux pr. 1. marts 2008 til den hidtidige medejer Nordjyske Koncernen. 9000 Lux skulle oprindelig primært have opereret i ople-velsesverdenen, men har i stigende grad ændret sig til et kommunikationsbureau. Dermed har sel-skabet bevæget sig væk fra AaB og mere i retning af kerneaktiviteterne i et andet af Nordjyske Koncernens selskaber AM Production. Driften af 9000 Lux samt salget af aktierne påvirker samlet set resultatet i AaB negativt med kr. 4,3 mio., som indgår i resultatet fra associerede selskaber. I marts 2007 fik AaB uden forvarsel meddelelse om, at AaB Basket var blevet smidt ud af basketli-gaen. Muligheden for at fortsætte den sportslige udvikling i sæsonen 2007 / 08 blev derved stoppet. Bestyrelsen besluttede på den baggrund at stoppe AaB's aktivitet i basketball, og licensen blev ført tilbage til Aalborg Basketball Klub. Basketak-tiviteten har i afviklingsåret 2007 påvirket AaB's regnskab negativ med knap kr. 0,8 mio. før skat. AaB forventede i 2007 at sælge de bygninger på Hadsundvej (etape II), der primært huser AaB College, og derved realisere en større fortjeneste, hvilket var indregnet i selskabets løbende oplys-ninger om det forventede resultatet for 2007. Der foregik forhandlinger med en interesseret køber helt frem til 31. december 2007, men ledelsen valgte at afvise et konkret købstilbud, idet de samle-de betingelser ikke var tilfredsstillende. Bortset fra den udeblevne indtægt på salget af bygningerne er resultatet for 2007 som forventet. Salget af etape II forventes afsluttet i 2008, og fortjenesten herfra indgår nu i det forventede over-skud i niveauet kr. 25 mio. for 2008. Fodboldaktiviteten har været en meget stor succes i 2007 både sportsligt og økonomisk. En bron-zemedalje samt deltagelse i UEFA Cup'en gruppespil med kvalifikation via Toto Cup'en markerer 2007 som et af de bedste sportslige år i klubbens historie. De gode sportslige resultater har været medvirkende til at realisere meget større indtægter, og dermed et bidrag til koncernens resultat med kr. 15,2 mio. før skat. Som det var tilfældet i 2006 har 2007 også været præget af investering i og indkøring af nye aktivi-teter. AaB har købt 50% af selskabet Sport Nord A/S, etape II på Hadsundvej er overtaget og om-bygget for et stort millionbeløb, der er investeret et millionbeløb i den nye isarena ved Gigantium, og der er investeret i ny IT-teknologi. Endelig skal det også nævnes, at der er investeret mere i spil-lertrupperne i alle sportsenhederne end i de tidligere år. Alle investeringer er et led i at skabe et bedre fundament for fremtiden. AaB overtog som nævnt 50% af aktierne i selskabet Sport Nord A/S med virkning fra begyndelsen af 2007. Sport Nord A/S driver fem Sportmasterbutikker i Nordjylland, hvoraf to er placeret i Aal-borg, en i Brønderslev, en i Frederikshavn og en i Skagen. Endvidere drives en såkaldt outlet butik og en Deres butik i Frederikshavn. AaB's forretninger AaB Sport & Fashion og AaB Profil blev som et led i aftalen overdraget til Sport Nord A/S. Sport Nord skal dels være en af de aktiviteter, der løbende bidrager med et positivt resultat til AaB Koncernen, og samtidig være med til at bringe AaB tættere på flere af kunderne, idet butikkerne i Sport Nord geografisk er placeret i AaB's nærområde. Den nye Gigantium Isarena - Danmarks største med plads til 5.000 tilskuere - blev indviet ultimo februar 2007. Isarenaen er opført af Aalborg Kommune, der i den økonomiske ramme kun har taget hensyn til at kunne opfylde behovet fra foreningerne. AaB har derfor måtte investere omkring kr. 3 mio. i aptering af lokaler og inventar for at kunne imødekomme de krav, der stilles i det professio-nelle segment. Forholdene i og omkring Gigantium Isarena giver et bedre grundlag for at kunne drive en ishockeyforretning på højeste niveau i Danmark, men AaB betaler kr. 1 mio. mere årligt for at spille i Gigantium Isarena end i den gamle Skøjtehal, hvilket er med til at skabe et større pres på indtægtsgenereringen. AaB overtog etape II på Hadsundvej 184 den 1. august 2007. Renoveringen af bygningerne til AaB college er foretaget i perioden marts 2007 til ultimo 2007. Alle øvrige investeringer i året er finan-sieret med koncernens likvide midler og driftskreditter. Til købet og ombygningen af Hadsundvej er der etableret en midlertidig finansiering, som kan benyttes indtil etape II sælges i løbet af 2008. Ved siden af ombygningen er der investeret ca. kr. 6 mio. i inventar. Efter renoveringen består bygningen nu af knap 200 værelser og omkring 2000 kvadratmeter med kontorer, køkken, kantine og andre fællesfaciliteter. I 2007 har AaB implementeret nyt kort- og billetsystem samt et centralt kassesystem i alle boder, som bl.a. giver kunderne mulighed for at betale med dankort. For alle systemerne gælder, at de først forventes implementeret med alle funktionaliteter i løbet af en 2 års periode. Kort- og billetsy-stemet skal være omdrejningspunktet for en kundebase, hvor det er hensigten at få registreret så mange af kunderne inden for de sportslige aktiviteter som muligt. Via e-mail og evt. SMS vil AaB holde de kunder, som ønsker det, opdateret med al relevant information omkring AaB. E-mail ny-heds- og informationsservicen vil blive igangsat medio 2008, og omkring 20.000 kunder er allerede registreret i billet- / kundebasen. Den samlede nettoomsætning i koncernen blev i 2007 på kr. 137,3 mio. mod kr. 88,4 mio. i 2006 - en stigning på kr. 48,9 mio. eller 55%. Balancesummen pr. 31. december 2007 er på kr. 275,5 mio., og egenkapitalen andrager kr. 130,5 mio. mod henholdsvis kr. 221,7 mio. og kr. 134,6 mio. i 2006. Den økonomiske udvikling i de enkelte aktiviteter og datterselskaber er særskilt beskrevet neden-stående i beretningen. AaB Fodbold De sportslige præstationer var i 2007 meget tilfredsstillende, idet holdet med en bronzemedalje samt deltagelse i UEFA Cup'ens gruppespil spillede sig til et af de bedste sportslige år i klubbens historie. AaB realiserede den sportslige målsætning i foråret 2007, og sluttede SAS Ligaen med at erobre bronzemedaljer. Bortset fra mesterskaberne i 1995 og 1999 er det AaB's bedste placering i ligaens historie. Tredjepladsen gav AaB adgang til europæisk deltagelse i Toto Cup'en. I Toto Cup'en eliminerede AaB i tre runder først Honka fra Finland, derefter Genk fra Belgien, og til sidst Helsinki fra Finland. En meget flot præstation, der banede vej til UEFA Cup'ens 1. runde, hvor AaB sensationelt besejrede Sampdoria fra Italien. Dermed havde AaB kvalificeret sig til gruppespillet i UEFA Cup'en, hvor Tottenham, Getafe, Anderlecht og Hapoel Tel Aviv blev truk-ket som modstandere. Resultatet af gruppekampene blev en sejr, en uafgjort og to knebne nederlag, og med disse meget gode præstationer var holdet kun marginaler fra at opnå kvalifikation til fortsat deltagelse i UEFA Cup'en. Med de mange kampe i de europæiske turneringer var AaB det hold i SAS Ligaen, som spillede flest betydende kampe i efteråret 2007. Derfor var det meget imponerende, at holdet samtidig kun-ne afslutte efteråret med en placering som nr. 1 i SAS Ligaen. AaB har hævet lønbudgetterne i AaB Fodbold i 2006 og 2007, men efter ledelsens opfattelse følger dette den generelle stigning i markedet, og nogle konkurrenter har markant højere budgetter. De gode resultater skal derfor ses som en effekt af et godt og målrettet arbejde af alle i og omkring truppen. Den gode udvikling I AaB Fodbold har været medvirkende til, at AaB og Spar Nord Bank i marts 2008 fornyede og forlængede hovedsponsoraftalen, så den nu gælder indtil den 30. juni 2013. Dermed har AaB allerede knap halvandet år før den nuværende aftales udløb fået en ny og forbed-ret aftale i stand. Aftalen er den økonomisk største sponsoraftale, der er indgået i regi af AaB Fodbold. Med hoved-sponsoratet på plads helt til 2013 har AaB sikret et stabilt økonomisk og imagemæssigt fundament til den fortsatte udvikling af aktiviteterne i AaB Fodbold. AaB har igen i 2007 præget U/21-landsholdet med Michael Jakobsen, Thomas Enevoldsen og Jens-Kristian Sørensen, mens Thomas Augustinussen, Kasper Risgård og Jeppe Curth alle var udtaget til ligalandsholdet i januar 2008. Jimmy Nielsen, Rasmus Würtz og Frederik Winsness blev solgt i 2007, og AaB opnåede transfer-indtægter i 2007 på brutto kr. 12,6 mio. mod brutto kr. 10,6 mio. i 2006. Til erstatning for disse spillere er bl.a. hentet Karim Zaza og Andreas Johansson. I begyndelsen af 2008 har AaB solgt Rade Prica og købt Anders Due. Ultimo 2006 indgik divisionsforeningen og DBU nye tv-aftaler for perioden juli 2009 til juni 2012. De nye tv-aftaler har parterne lagt sammen med den nuværende tv-aftale, hvilket har givet væsent-lig positiv indflydelse på resultatet for 2007, ligesom den forbedrer det økonomiske råderum i peri-oden frem til aftalens udløb i 2012. En kombination af den gode sportslige placering og den nye tv-aftale har forøget tv-indtægterne med ca. kr. 15 mio. i forhold til 2006. Endvidere har de gode sportslige resultater herunder delta-gelsen i de europæiske kampe også medført indtægtsstigninger på alle øvrige poster. Konsekvensen er derfor, at det økonomiske resultat i AaB Fodbold i 2007 er meget tilfredsstillen-de. I 2007 bidrager AaB Fodbold til koncernens resultat med et overskud på kr. 15,2 mio. før skat, hvilket er en forbedring på ca. kr. 17,2 mio. i forhold 2006. I år 2008 forventes et overskud på tilsvarende niveau, hvilket forudsætter fortsat sportslige præsta-tioner i top 4 af SAS Ligaen i henhold til den sportslige målsætning. AaB Håndbold AaB Håndbold opnåede ikke de forventede resultater i 2007 hverken sportsligt eller økonomisk. I sæsonen 2006 / 07 opnåede holdet en placering som nr. 6. I indeværende sæson 2007 / 08 er hol-det med en nuværende placering som nr. 7 også uden realistisk mulighed for at nå den sportslige målsætning om en placering i top 4. AaB har fortsat målsætning om at begå sig i toppen af den danske herreliga. Ansættelsen af bl.a. Joachim Boldsen til indeværende sæson skal ses som et led i at realisere målsætningen, men i første sæson er det ikke lykkedes. Til den kommende sæson er truppen derfor blevet yderligere forstærket med tilgang af svenskerne Mattias Gustavsson og Kristian Svensson samt den meget talentfulde danske back Mads Christiansen. Endvidere indeholder truppen flere talentfulde spillere, som nu har opnået værdifuld erfaring, og vil være med til at styrke bredden i den kommende sæson. Trods de jævne sportslige resultater har der været stor interesse fra tilskuere og sponsorer omkring AaB Håndbold. Med omkring 3.000 tilskuere pr. kamp og stigende sponsorindtægter går udviklin-gen i den rigtige retning. Særligt har ansættelsen af en af Danmarks største sportslige profiler Joa-chim Boldsen givet meget opmærksomhed, og er medvirkende årsag til, at AaB i juni måned indgik aftale om et nyt hovedsponsorat med Nordjysk Elhandel gældende fra den 1. juli 2007 og to år frem. Ansættelsen af flere forholdsvis dyre spillere er et led i den bevidste satsning på toppen af dansk herrehåndbold og en konsekvens af, at konkurrencen i håndboldligaen er meget stor. I første om-gang giver det markant stigende omkostninger, og skal AaB på både kort og længere sigt være med i toppen, kræver det en endnu større stigningstakt på indtægterne, end det indtil videre er lykkedes at realisere. Konsekvensen af de skuffende sportslige resultater samt de stigende omkostninger er, at AaB Håndbold realiserede et stort underskud i 2007 på kr. 4,9 mio. før skat mod et underskud før skat på kr. 2,4 mio. i 2006. I 2008 er budgetteret med fortsat stigende omkostninger, men samtidige forventes de stigende ind-tægter at slå mere igennem, og samlet forventes et underskud før skat i 2008 på knap kr. 3 mio. AaB Ishockey I sæsonen 2006 / 2007 erobrede AaB Ishockey for 4. år i træk sølvmedaljer. De gode sportslige præstationer blev manifesteret i februar 2007 med erobringen af årets pokaltitel. I den igangværende sæson 2007 / 08 gik det galt allerede i kvartfinalen, hvor AaB overraskende blev slået ud. Trods dette har AaB har nu igennem 5 sæsoner været et af de bedste hold i ligaen, idet holdet i grundspillet blev placeret på en tredje plads. Den nye Gigantium Isarena - Danmarks største - blev indviet ultimo februar 2007. AaB har derfor i sæsonen 2007 / 08 haft meget bedre forhold end tidligere for såvel spillere som sponsorer og til-skuere. Grundlaget for at realisere større indtægter er derfor bedre, og sammenholdt med 2006 er indtægterne i 2007 realiseret 75 % højere. Selv om dette er en stor stigning, lever det ikke helt op til forventningerne, og skal AaB Ishockey bevare positionen i toppen af den danske liga og samti-dig realisere et 0 resultat kræves en yderligere stigning i indtægterne på minimum 30% i både 2008 og 2009. De store krav på indtægtsgenereringen er forårsaget af stigende omkostninger, idet det for det før-ste er meget dyrere at spille i Gigantium Isarena og for det andet er konkurrencen så hård, at løn-ningerne presses markant i vejret. I 2007 har AaB betalt knap kr. 1,5 mio. mere for at spille i Gi-gantium Isarena end i 2006 i Skøjtehallen. Udgiften til lønningerne er set over en tre års periode fordoblet, og alene fra 2006 til 2007 er stigningen på over 30%. Trods stigende indtægter i 2007 har disse ikke kunnet følge de stigende omkostninger, og AaB Ishockey har derfor realiseret et underskud i 2007 på knap kr. 4 mio. før skat - kr. 1,4 mio. mere end underskuddet i 2006 på kr. 2,6 mio. Nederlaget i kvartfinalen i årets slutspil betyder, at resultatet ikke forbedres så markant som forven-tet, og resultatet for ishockey i 2008 forventes nu at blive et underskud i niveauet kr. 2 mio. AaB Konference Aktiviteten i AaB Konference har været præget af indkøring af nye faciliteter og medarbejdere. Omkostningsmæssigt har AaB Konference været præget af at skulle bære huslejen på hoteldelen på Hadsundvej 182, som først pr. 1. november 2007 overgik til kæden Zleep. Driften har endvidere været påvirket af, at College holdt til i Konferences faciliteter indtil juli måned samt efterfølgende ombygning og renovering. År 2007 har således været præget af høje omkostninger ved implemen-teringen af de nye aktiviteter og faciliteter på Hadsundvej, og på nogle områder også højere end forventet. Tiltag inden for salg og især markedsføring af selskabets gode faciliteter og services i såvel Energi Nord Arena som på Hadsundvej har ikke været tilstrækkelige, og omsætningen til eksterne kunder er ikke steget så meget som forventet. Til gengæld har der været en høj intern aktivitet med salg af traktementer til de sportslige aktiviteter. AaB Konference står for alle sponsortraktementer i regi af fodbold, håndbold og ishockey. Som konsekvens af de høje implementeringsomkostninger og mindre omsætning til eksterne kun-der end forventet blev resultatet før skat i 2007 et stort underskud på kr. 5,7 mio. før skat, hvilket er kr. 2 mio. mere end underskuddet i 2006 på kr. 3,7 mio. før skat. Med baggrund i erfaringerne fra 2007 er det nu vurderingen, at AaB Konference først vil opnå balance i driften i slutningen af 2009. Omkring AaB Konference skal det tages i betragtning, at aktiviteten er belastet af renter og afskrivninger på ca. kr. 4 mio. i Energi Nord Arena på de Loun-ger, der er bygget og betalt af AaB. Disse faciliteter er primært til nytte for AaB Fodbold, og er grundlæggende for, at Fodbold i 2007 kan præsentere meget gode resultater. I 2008 rettes fokus på driftsoptimering særligt på faciliteterne ved Hadsundvej samt meget på salgs- og markedsføringsaktiviteter. Resultatet for AaB Konference i 2008 forventes fortsat at være un-derskudsgivende, men dog med en forbedring i niveauet kr. 2 til 3 mio. AaB College År 2007 har været et turbulent år for AaB College, idet denne meget nye aktivitet først i slutningen af 2007 er ved at falde i faste rammer. Den første halvdel af 2007 havde College logi i hotelfaciliteterne hos AaB Konference. Fra begyn-delsen af det nye skoleår 2007 / 08 startede de tilmeldte ca. 160 elever i egne faciliteter (etape II) på Hadsundvej 184, men renoveringen af lokalerne er først afsluttet i slutningen af 2007. Efter renoveringen består bygningen nu af knap 200 værelser med plads til knap 300 senge og om-kring to tusinde kvadratmeter med kontorer, køkken, kantine og andre fællesfaciliteter. Den over-skydende kapacitet af værelser og senge er omkostningsbebyrdende, men resultateffekten er dog i nogen grad reduceret med indtægter fra andre lejere. Indkøringsperioden for college vil også dække skoleåret 2008 / 09, hvor der forventes godt 250 elever, mens værelseskapaciteten forventes fuldt udnyttet fra skoleåret 2009 / 10. AaB College vil i bestræbelserne på at kunne tilbyde så mange forskellige idrætsgrene som muligt udvide samarbejdet med idrætsforeninger og klubber i Aalborg kontinuerligt. Foruden AaB's egne idrætsgrene tilbydes pigehåndbold, badminton, boksning, golf, floorball, amerikansk fodbold, ba-sket og cykling. På skoleområdet samarbejder AaB College med folkeskoler, handelsskole, gymnasier samt Teknisk Skole, hvor collegeeleverne følger normal skolegang. AaB College kan således også tilbyde en bred vifte af uddannelsestilbud. I år 2007 har selskabet realiseret et underskud lidt større end forventet på kr. 4,5 mio. før skat, og i 2008 forventes et underskud i samme niveau. Sport Nord Det associerede selskab Sport Nord har uden afskrivning på goodwill i henhold til principperne i IFRS bidraget med et overskud efter skat på kr. 2,6 mio. I år 2008 forventes Sport Nord at bidrage med et overskud efter skat på niveau med 2007. Sport Danmark er i forhandling om salg af Sportmasterbutikkerne. Der er ikke indregnet en øko-nomisk gevinst i AaB koncernens forventning til resultatet for 2008 på et evt. salg af Sportmaster-butikkerne i Sport Nord. Regnskabsberetning Årets resultat blev et underskud på kr. 5,5 mio. efter skat, hvilket er kr. 10,8 mio. dårligere end overskuddet på kr. 5,3 mio. i år 2006. Balancesummen pr. 31. december 2007 er på kr. 275,5 mio. og egenkapitalen andrager kr. 130,5 mio. mod henholdsvis kr. 221,7 mio. og kr. 134,6 mio. i 2006. Stigningen i balancen fra 2006 til 2007 på kr. 53,8 mio. kan til dels henføres til ombygningen af etape II på Hadsundvej. Entreindtægterne er realiseret med kr. 16,2 mio., hvilket er kr. 6,8 mio. højere end realiseret i 2006 svarende til en stigning på 72%. Indtægter fra samarbejdspartnere er i 2007 realiseret med kr. 46,1 mio. - en stigning på kr. 4,6 mio. i forhold til 2006. TV-indtægter er realiseret med kr. 24,6 mio. i 2007 - en stigning på kr. 17,5 mio. eller 246% i for-hold til 2006. Indtægt på spillersalg og leje er i 2007 realiseret med kr. 12,9 mio. - en stigning på kr. 2,2 mio. i forhold til 2006. Avancen efter fradrag af omkostninger og restafskrivninger udgør i 2007 kr. 10 mio. mod kr. 9,4 mio. i 2006. Anden omsætning er realiseret med kr. 32,9 mio. - en stigning på kr. 13,9 mio. i forhold til 2006, hvilket kan henføres til indtægter fra College og Konference. Andre indtægter er realiseret med kr. 0 i 2007 mod kr. 20,5 mio. i 2006, som var avancen ved salg af etape I på Hadsundvej. Kamp- og spilleromkostninger er realiseret med kr. 19,0 mio. - en stigning på kr. 10,4 mio. i for-hold til 2006. Stigningen vedrører de mange internationale kampe i fodbold samt forøgede omkost-ninger for såvel håndbold som ishockey ved flytning af kampene til Gigantium. Administrationsomkostningerne, som udgør kr. 14,8 mio., er steget med kr. 4,0 mio. i forhold til 2006. Stigningen vedrører hovedsaligt de nye aktiviteter på Hadsundvej i AaB Konference. Personaleudgifterne er realiseret med kr. 65,1 mio., hvilket er en stigning på kr. 15,2 mio. i forhold til 2006. Stigningen kan især henføres til vurderede nødvendige stigninger i alle sportsaktiviteterne fodbold, håndbold og ishockey i bestræbelserne på at klare sig i den intensiverede sportslige kon-kurrence. Collegeaktiviteten bærer dog også en del af stigningen. Ejendommen Hadsundvej Aalborg AaB indgik den 29. december 2005 en betinget aftale om erhvervelse af en del af de daværende KMD bygninger beliggende på Hadsundvej i Aalborg. AaB har overtaget bygningerne i 3 etaper i perioden 2006 - 2008, og har i takt med overtagelsen gennemført på forhånd aftalte om- og tilbyg-ninger af bygningskomplekset. Bygningerne indeholder nu efter fuld overtagelse og ombygning AaB College, AaB Konference, AaB's administration samt et hotel. Etape I indeholder konference- og hotelfaciliteter. AaB Konference har indgået lejeaftaler på kon-ferencedelen, mens hoteloperatøren Zleep har indgået lejeaftale på hoteldelen fra den 1. november 2007. På den baggrund indgik AaB ligeledes allerede pr. 29. december 2005 aftale om salg af etape I. De likvide transaktioner på både køb og salg af etape I blev gennemført i 2006. Etape II indeholder overtagelse og ombygning af den del af KMD's tidligere kontorfaciliteter, der ligger placeret lige ved siden af konferencebygningerne (etape I). Disse bygninger indeholder efter ombygningen værelser til ca. 300 elever i AaB College. AaB overtog etape II den 1. august 2007. Etape III i den oprindelige aftale var en option omfattede opførelse af ny værelsesfløj til AaB Col-lege på ca. 1.800 m2. AaB valgte i 2007 at fravælge denne option, og i stedet er indgået aftale om køb af de bygninger, der hænger sammen med etape II, hvilket drejer sig om i alt 2.800 kvadratme-ter plus lidt over 1.000 kvadratmeter kælder. Det er planen at udnytte og ombygge disse bygninger til flere værelser, kontorer samt velfærdsfaciliteter. Bygningerne er overtaget i 2007, men ombyg-ningen igangsættes først, når der er overblik over behovet for de nævnte faciliteter. AaB vil videresælge etape II, og mod forventning lykkedes dette ikke i 2007. Der er flere interesse-rede købere, og AaB forventer salget gennemført i 2008 og derved realisere en regnskabsmæssig avance. Det er ligeledes besluttet, at etape III skal videresælges, men tidligst når der er overblik over og lavet aftaler om ombygningen. Salg af etape III forventes gennemført i 2009. Etape II er optaget i balancen pr. 31. december 2007 under aktiver til videresalg. Køb og ombyg-ning er, indtil salget er gennemført, finansieret af en midlertidig kredit. Etape III er optaget i balancen under anlægsaktiver fordi bygningen først forventes solgt i 2009. Særlige forhold og usikkerhed omkring indregning og måling Retssager: Selskabet er i øvrigt ikke involveret i retssager. Værdiansættelse af udskudt skatteaktiv: Selskabets værdiansættelse af det udskudte skatteaktiv baseres på udmeldte resultatforventninger herunder indtægter fra forventede spillersalg og andre indtægter, der med stor sandsynlighed vil blive realiseret. Pr. 31. december 2007 er det udskudte skatteaktiv indregnet med kr. 9,1 mio. Værdiansættelsen er baseret på udmeldte resultatforventninger til 2008 herunder forventet fortjeneste ved salg af ejen-dommen Hadsundvej (etape II), Aalborg. Det indregnede skatteaktiv kr. 9,1 mio. udgør kun en andel af koncernens samlede udskudte skatte-aktiv, som er opgjort til kr. 16,0 mio. ultimo 2007. Værditest I forbindelse med regnskabsafslutningen har ledelsen foretaget værditest af anlægsaktiverne i kon-cernregnskabet og moderselskabets regnskab. De udarbejdede tests er foretaget på baggrund af handlingsplaner og strateginotater gennemgået og godkendt i efteråret 2006. Herudover er anvendt budgetter for 2008 og prognoser for 2009 til 2012. Efter overgang til IFRS i 2005 indregnes moderselskabets aktier i datterselskaberne til kostpris imod tidligere til den regnskabsmæssige indre værdi. I koncernregnskabet sker indregningen fortsat til den regnskabsmæssige indre værdi i de enkelte selskaber. Dette betyder, at årets resultat og egenkapitalen ikke er identisk i de to regnskaber. Forskellen i de regnskabsmæssige værdier i balancen dækker over, at der i en periode har været underskud i datter-selskaberne. Som konsekvens heraf er kostprisen/anskaffelsesprisen større end den regnskabsmæs-sige indre værdi. De foretagne tests har påvist, at moderselskabet måtte nedskrive aktierne i AaB Håndbold med kr. 2,5 mio. I AaB Fodbold har testen godtgjort en tilbageførsel af tidligere års nedskrivninger på kr. 19,3 mio. En konsekvens af den meget positive driftsudvikling. Nedskrivninger og tilbageførte nedskrivninger påvirker samlet resultatet i moderselskabet positivt med kr. 17,0 mio. før skat. RISIKOFAKTORER Konjunkturer AaB er afhængig af indtægter genereret via antallet af tilskuere samt antallet af samarbejdspartnere (sponsorer). Disse parametre vurderes til i nogen grad at være afhængige af den generelle økono-miske situation inden for såvel privat som virksomhedsområdet. Såfremt den økonomiske situation, specielt i koncernens nærområde forværres, kan det få en negativ indflydelse på koncernens indtje-ning. Konkurrence- og markedsforhold i sports- og underholdningsbranchen Hovedparten af koncernens aktiviteter konkurrerer med andre underholdningstilbud især i det nord-jyske område herunder biografer, koncerter, feriecentre og andre sportsarrangementer. Ekstern regulering Koncernen er underlagt en række regler og bestemmelser herunder kommunale og idrætsorganisa-toriske bestemmelser. Koncernen er afhængig af de betingelser, som kommunen stiller for benyttel-se af kommunens faciliteter til afvikling af kampe, træning og andre arrangementer. Ledelsen er løbende i dialog med Aalborg Kommune med henblik at indrette betingelser og drift til glæde for begge parter. Idrætsorganisatorisk er koncernen afhængig af regler inden for transferområdet i fodbold samt rammerne og betingelserne for de europæiske turneringer. Ledelsen deltager aktivt i de idrætspoli-tiske organer, hvori koncernen sportsligt er repræsenteret. Sportslige Koncernens indtjening er i høj grad afhængig af de sportslige resultater. Ikke alene vil en topplace-ring i ligaerne give direkte ekstra indtægter i form af øgede tv-indtægter, bonus fra sponsorer og flere tilskuerindtægter, men vil også smitte af på de fremtidige indtægter, idet stabile topplaceringer vil gøre AaB til en mere attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet. Manglende topplaceringer vil også udelukke muligheden for at deltage i de europæiske turneringer, med hvad det indebærer af mistede indtægter på førnævnte områder. Kontrakter AaB har aftaler med godt 500 samarbejdspartnere primært sikret via kontrakter på 1 til 2 år. AaB har de seneste år i højere grad fået aftaler, som har en løbetid på 4 til 5 år. Muligheden for forlæn-gelse af kontrakter ved udløb eller erstatning af disse med nye samarbejdspartnere vil afhænge af de ydelser og betingelser, som AaB kan tilbyde sammenholdt med samarbejdsparternes alternative muligheder. De sportslige aktiviteter i AaB er i høj grad baseret på kontrakter med trænere og spillere, som følger reglerne i de respektive idrætsretlige organer. Reglerne for indgåelse og ophør af ansættel-seskontrakter inden for idrætten adskiller sig fra reguleringen på det almindelige arbejdsmarked. AaB er således særlig afhængig af de reguleringer af reglerne, der måtte komme inden for de idrætsorganer, hvori AaB er repræsenteret. Transfersystemet inden for fodbold indeholder en række specifikke betingelser omkring fodbold-spilleres overgang fra en klub til en anden. Det er AaB's opfattelse, at det er muligt kommercielt at agere inden for nyeste regler i dette regi. Der er ingen garanti for, at reglerne eller rammerne ikke senere ændres til ugunst for AaB. Finansielle og kreditrisici Koncernen har lån for ca. kr. 10 mio. med en løbetid på 3 - 6 år. Etape II af KMD-bygningerne på Hadsundvej, som blev erhvervet ultimo 2005, er overtaget af AaB den 1. august 2007. AaB har igangsat et samtidigt salg af disse bygninger, og forventer i den forbindelse at realisere en avance i 2008. AaB har etableret en kredit på kr. 85 mio., som dækker finansiering af etape II, indtil bygningerne sælges. Indtil bygningerne sælges har AaB en renterisiko på kreditten. AaB vurderer løbende sine tilgodehavender og foretager nedskrivning herpå i nødvendigt omfang. Viden ressourcer og incitamentsprogrammer Ledelsen og øvrige nøglemedarbejdere er et vigtigt aktiv for Koncernen, idet de besidder de nød-vendige kompetencer til at udnytte potentialet optimalt. Det tilstræbes gennem kontinuerlige mar-kedsmæssigt konforme ansættelsesvilkår og optimale betingelser i øvrigt at fastholde nuværende og tiltrække nye nøglepersoner i AaB-koncernen. Der er blandt andet indført forlængede opsigelses-varsler for ledende medarbejdere. Manglende fastholdelse af nøglepersoner kan få betydelig ind-flydelse på den økonomiske udvikling i AaB. AaB besidder specifikke kompetencer inden for det sportslige område samt inden for afvikling af store arrangementer. På det sportslige område besiddes stor viden omkring udvikling af talenter til elitespillere til gunst for ligaholdene samt generering af transferindtægter. På ligaholdene besidder spillerne højt udviklede kompetencer inden for deres respektive sportsgrene. AaB besidder stor viden omkring afvikling af kampe og andre arrangementer med mange tilskuere, tv-dækning, sik-kerhedsmæssige risici og generelt stor opmærksomhed. AaB A/S etablerede i 2006 et incitamentsprogram for selskabets ledelse. Incitamentsprogrammer vil fremover løbende blive anvendt som en del af aflønningen af selskabets nøglepersoner. Incitamentsprogrammet omfatter selskabets nuværende ledelse, bestående af direktionen i moder-selskabet samt direktionen i de enkelte 100% ejede driftsselskaber - i alt 6 personer. Incitamentsprogrammet er baseret på optioner og giver den enkelte deltager ret til at tegne op til 10.000 stk. aktier i Aalborg Boldspilklub A/S til den kurs, som blev fastsat med udgangspunkt i tegningskursen ved den gennemførte emission medio 2006. Optionerne kunne tidligst udnyttes i det åbne vindue efter offentliggørelse af årsregnskabsmedde-lelsen for 2006 og skal senest være udnyttet i det åbne vindue efter offentliggørelse af kvartals-meddelelsen for 1. kvartal 2009. Tegningskursen er fastsat til kr. 32 pr. aktie med tillæg af 5% p.a. frem til tidspunktet for udnyttelse af optionerne. Ved udnyttelse af optionen må der sælges et antal aktier svarende til købsprisen. Resterende aktier kan sælges i løbet af yderligere 4 år, således at incitamentsprogrammet har en samlet løbetid på minimum 5 år og maksimum 7 år. Aalborg Boldspilklub A/S afdækker incitamentsprogrammet via Selskabets beholdning af egne aktier. Bestyrelsen påtænker at etablere et nyt incitamentsprogram i 2008, og rammerne herfor fremlægges til godkendelse på Selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2008. Miljøforhold AaB A/S har ingen specielle miljømæssige forhold. Forsknings- og udviklingsaktiviteter AaB A/S har ingen forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forventninger til 2008 I 2008 forventes et overskud før skat i niveauet kr. 25 mio. under følgende væsentlige forudsætnin-ger og betragtninger. Den væsentligste betingelse er, at der som forventet realiseres en gevinst på salget af bygningerne i etape II på Hadsundvej, der fra 1. august 2007 har huset AaB College. AaB har i begyndelsen af 2008 solgt Rade Prica, og der forventes ikke yderligere større indtægter ved salg af spillere i 2008. I AaB Ishockey, Håndbold og Konference forventes en mindre forbedring af driften i 2008 i for-hold til 2007, dog ikke for så vidt angår AaB College som fortsat er i en investerings- og indkø-ringsfase. Sport Danmark er i forhandling om salg af Sportmasterbutikkerne. Der er ikke indregnet en øko-nomisk gevinst i AaB koncernens forventning til resultatet for 2008 på et evt. salg af Sportmaster-butikkerne i Sport Nord. Koncernen har en risiko såfremt de sportslige resultater svigter, idet dette normalt påvirker indtæg-terne negativt. Modsat er der også mulighed for at forbedre resultatet, såfremt de sportslige resulta-ter bliver gode. Risici og muligheder afhænger meget af sportsgren og varighed, men ledelsen vur-derer, at det økonomiske resultat kan svinge i niveauet kr. -10 mio. til kr. +10 mio. i de mest sand-synlige udfald. Begivenheder efter regnskabsårets udløb AaB har i begyndelsen af 2008 solgt Rade Prica, der kom til AaB på en fri transfer i 2006, og i høj grad har været medvirkende til AaB Fodbolds sportslige succes. Kontrakten med Rade Prica har således været en succes både sportsligt og økonomisk. Med salget af Prica er en større usikkerhed omkring koncernens indtjening for 2008 væk, idet der ikke regnes med yderligere indtægter fra salg af spillere i 2008. AaB har solgt sine aktier i reklame- og kommunikationsbureauet 9000 Lux pr. 1. marts 2008 til den hidtidige medejer Nordjyske Koncernen. Salget af aktierne påvirker resultatet for 2007 negativt med kr. 4,3 mio. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Indledning” I marts måned 2008 har AaB og Spar Nord Bank fornyet og forlænget hovedsponsoraftalen i AaB Fod-bold, så den nu gælder indtil 30. juni 2013. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”AaB Fodbold”. RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 2007 - 31. DECEMBER 2007 Koncern Moderselskab Note Beløb i t.DKK 2007 2006 2007 2006 Entreindtægter 16.238 9.405 0 0 Indtægter fra samarbejdspartnere 46.106 41.555 3.950 4.770 TV/radio-rettigheder 24.613 7.070 0 0 Præmie og deltagerindtægter m.v. 4.579 637 0 0 Spillersalg og leje 12.857 10.683 0 0 Anden omsætning 32.870 19.038 14.252 9.283 Nettoomsætning 137.263 88.388 18.202 14.053 2 Andre indtægter 0 20.500 0 20.500 Indtægter i alt 137.263 108.888 18.202 34.553 Sponsor og reklame 3.332 5.352 0 0 Kamp- og spilleromkostninger 18.958 8.623 0 0 3 Administration 14.833 10.729 4.704 3.427 Andre omkostninger 26.161 17.720 8.566 5.622 Eksterne omkostninger i alt 63.284 42.424 13.270 9.049 4 Personaleomkostninger 65.138 49.896 8.149 7.698 Omkostninger i alt 128.422 92.320 21.419 16.747 Resultat før afskrivninger 8.841 16.568 -3.217 17.806 5 Afskrivninger -13.616 -10.423 -373 -1.363 Nedskrivning af kapitalandele i dattervirksom-heder 0 0 16.853 -22.200 Resultat før finansielle poster -4.775 6.145 13.263 -5.757 Andel af resultat efter skat i associerede virk-somheder -1.650 931 -4.150 0 6 Finansielle indtægter 773 675 3.632 2.421 7 Finansielle omkostninger -2.080 -1.121 -1.657 -414 Resultat for fortsættende aktiviteter før skat -7.732 6.630 11.088 -3.750 8 Skat af årets resultat for fortsættende aktiviteter 2.248 -1.349 232 45 Årets resultat for fortsættende aktiviteter -5.484 5.281 11.320 -3.705 Årets resultat for ophørte aktiviteter 0 0 0 0 Årets resultat -5.484 5.281 11.320 -3.705 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 2007 - 31. DECEMBER 2007 - FORTSAT Koncern Moderselskab Beløb i t.DKK 2007 2006 2007 2006 Resultatdisponering Overført resultat -5.484 5.281 11.320 -3.705 Til disposition -5.484 5.281 11.320 -3.705 Resultat pr. aktie 9 Resultat pr. aktie (EPS) -1,57 1,66 9 Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) -1,55 1,65 Resultat for fortsættende aktiviteter pr. aktie -1,57 1,66 Udvandet resultat for fortsættende aktiviteter pr. aktie -1,55 1,65 BALANCE 31. DECEMBER AKTIVER Koncern Moderselskab Note Beløb i t.DKK 31.12.07 31.12.06 31.12.07 31.12.06 Goodwill 3.271 3.271 0 0 Kontraktrettigheder 20.585 11.543 0 0 Rettigheder, øvrige 37 113 0 0 10 Immaterielle aktiver i alt 23.893 14.927 0 0 Ejendomme 12.500 0 12.500 0 Lokaleindretning 32.177 33.325 0 0 Inventar og driftsmidler 20.977 4.769 10.815 762 11 Materielle aktiver i alt 65.654 38.094 23.315 762 12 Kapitalandele i dattervirksomheder 0 0 65.426 43.772 13 Kapitalandele i associerede virksomheder 16.268 5.043 13.625 4.900 14 Kapitalandele i øvrigt 239 272 191 224 14 Udlån dattervirksomheder 0 0 19.932 15.205 14 Udlån associerede virksomheder 4.500 0 4.500 0 14 Rettighed 10.222 11.222 0 0 14 Depositum 23.585 20.909 7.540 7.540 15 Udskudt skatteaktiv 9.098 6.851 1.917 1.685 Finansielle aktiver i alt 63.912 44.297 113.131 73.326 Langfristede aktiver i alt 153.459 97.318 136.446 74.088 Varebeholdninger 1.039 2.607 0 0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 10.742 3.156 6.384 1.469 Andre tilgodehavender 19.369 16.785 1.010 1.014 Tilgodehavender hos tilknyttede virk- somheder 0 0 43.720 33.876 Periodeafgrænsningsposter 4.911 5.858 3.392 4.861 Likvide beholdninger 1.865 44.070 423 42.843 37.926 72.476 54.929 84.063 16 Aktiver bestemt for salg 84.079 51.955 84.079 51.955 Kortfristede aktiver i alt 122.005 124.431 139.008 136.018 Aktiver i alt 275.464 221.749 275.454 210.106 BALANCE 31. DECEMBER PASSIVER Koncern Moderselskab Note Beløb i t.DKK 31.12.07 31.12.06 31.12.07 31.12.06 Aktiekapital 89.456 89.456 89.456 89.456 Særlig fond 38.338 38.338 38.338 38.338 Overført resultat 2.717 6.838 26.630 13.947 17 Egenkapital i alt 130.511 134.632 154.424 141.741 Anlægslån 9.000 11.679 9.000 11.072 18 Langfristede forpligtelser i alt 9.000 11.679 9.000 11.072 18 Kortfristet del af langfristede forpligtelser 1.607 684 1.000 0 Driftskonto 5.352 2.664 0 0 Beregnede feriepenge 3.428 2.570 696 514 Offentlige kreditorer 350 1.201 105 16 Anden gæld 30.280 8.071 22.676 1.763 Periodeafgrænsningsposter 9.149 10.193 1.750 4.945 50.166 25.383 26.227 7.238 Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 85.787 50.055 85.803 50.055 Kortfristede forpligtelser i alt 135.953 75.438 112.030 57.293 Forpligtelser i alt 144.953 87.117 121.030 68.365 Passiver i alt 275.464 221.749 275.454 210.106 19 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillel¬ser 20 Ophørende aktiviteter 21 Nærtstående parter 22 Bestyrelse og direktion PENGESTRØMSOPGØRELSE Koncern Moderselskab Note Beløb i t.DKK 2007 2006 2007 2006 Årets resultat -5.484 5.281 11.320 -3.705 23 Reguleringer 15.829 12.343 -14.207 21.510 Forskydning i driftskapital: Varebeholdninger 1.554 -491 0 39 Tilgodehavender -26.002 -55.435 -3.442 -52.085 Leverandører af varer og tjenesteydelser og anden driftsafledt gæld 22.591 56.315 5.489 53.485 Pengestrømme fra drift før finansielle poster 8.488 18.013 -840 19.244 Modtagne renteindtægter og lignende indtægter 773 675 3.632 2.421 Betalte renteomkostninger og lignende omkostninger -2.080 -1.121 -1.624 -414 Pengestrømme fra driftsaktivitet 7.181 17.567 1.168 21.251 Køb af immaterielle aktiver -20.490 -12.663 0 -1.600 Køb af materielle aktiver -18.448 -1.991 -10.557 -468 Køb af finansielle aktiver -12.968 -7.984 -12.875 -12.110 Køb af aktiver bestemt for videresalg -82.029 0 -82.029 0 Salg af immaterielle aktiver 278 0 0 1.600 Salg af materielle aktiver 1.023 0 0 27 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -132.634 -22.638 -105.461 -12.551 Frie pengestrømme -125.453 -5.071 -104.293 8.700 Provenu vedr. finansiering af aktiver bestemt for videresalg 85.803 0 85.803 0 Provenu ved aktieemission 0 61.200 0 61.200 Kapitalforhøjelse 0 0 -4.800 0 Køb og salg af egne aktier 1.013 -1.000 1.013 -1.000 Mellemregning dattervirksomheder 0 0 -14.571 -37.426 Mellemregning associerede virksomheder -4.500 0 -4.500 0 Afdrag på langfristede lån -1.756 -8.568 -1.072 11.072 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 80.560 51.632 61.873 33.846 Årets samlede pengestrømme -44.893 46.561 -42.420 42.546 Likvide beholdninger ved årets begyndelse 41.406 -5.155 42.843 297 Likvide beholdninger ved årets slutning -3.487 41.406 423 42.843 Likvide beholdninger ved årets slutning: Likvide beholdninger 1.865 44.070 423 42.843 Kortfristet bank- og sparekassegæld -5.352 -2.664 0 0 I alt -3.487 41.406 423 42.843 EGENKAPITALOPGØRELSE - KONCERN Beløb i t.DKK Aktie- kapital Overkurs ved emission Særlig fond Overført resultat I alt Egenkapital pr. 01.01.06 76.676 0 0 -7.525 69.151 Egenkapitalbevægelser i 2006: Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 141 141 Årets resultat 0 -14.312 0 19.593 5.281 Indregnede indtægter og omkostninger i alt 0 -14.312 0 19.734 5.422 Overførsel til særlig fond -38.338 0 38.338 0 0 Kapitaludvidelse 51.118 14.312 0 0 65.430 Omkostninger ved kapitaludvidelse 0 0 0 -4.371 -4.371 Køb af egne aktier 0 0 0 -1.000 -1.000 Øvrige transaktioner i alt 12.780 14.312 38.338 -5.371 60.059 Egenkapital pr. 31.12.06 89.456 0 38.338 6.838 134.632 Egenkapitalbevægelser i 2007: Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 350 350 Årets resultat 0 0 0 -5.484 -5.484 Indregnede indtægter og omkostninger i alt 0 0 0 -5.134 -5.134 Salg af egne aktier 0 0 0 1.013 1.013 Øvrige transaktioner i alt 0 0 0 1.013 1.013 Egenkapital pr. 31.12.07 89.456 0 38.338 2.717 130.511 EGENKAPITALOPGØRELSE - MODERSELSKAB Beløb i t.DKK Aktie- kapital Overkurs ved emission Særlig fond Overført resultat I alt Egenkapital pr. 01.01.06 76.676 0 0 8.570 85.246 Egenkapitalbevægelser i 2006: Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 141 141 Årets resultat 0 -14.312 0 10.607 -3.705 Indregnede indtægter og omkostninger i alt 0 -14.312 0 10.748 -3.564 Overførsel til særlig fond -38.338 0 38.338 0 0 Kapitaludvidelse 51.118 14.312 0 0 65.430 Omkostninger ved kapitaludvidelse 0 0 0 -4.371 -4.371 Køb af egne aktier 0 0 0 -1.000 -1.000 Øvrige transaktioner i alt 12.780 14.312 38.338 -5.371 60.059 Egenkapital pr. 31.12.06 89.456 0 38.338 13.947 141.741 Egenkapitalbevægelser i 2007: Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 350 350 Årets resultat 0 0 0 11.320 11.320 Indregnede indtægter og omkostninger i alt 0 0 0 11.670 11.670 Salg af egne aktier 0 0 0 1.013 1.013 Øvrige transaktioner i alt 0 0 0 1.013 1.013 Egenkapital pr. 31.12.07 89.456 0 38.338 26.630 154.424
Årsregnskabsmeddelelse fra Aalborg Boldspilklub A/S
| Quelle: Aalborg Boldspilklub A/S