Indberettet til OMX The Nordic Exchange via StockWise den 31. marts 2008 Resume: Tilfredsstillende resultat for selskabet Landic Property Bonds I A/S (tidligere Keops EjendomsObligationer I A/S) Resultatet for regnskabsåret 2007 udgør 117 mio. før skat. Resultat før skat og før værdireguleringer udgør 17 mio. kr. hvilket er i niveau med det forventede. Værdireguleringer på investeringsejendomme og gæld, netto, bidrager med 100 mio. kr. til årets resultat før skat. Egenkapitalen udgør 295 mio. kr. pr. 31. december 2007 mod 200 mio. kr. året før. Udviklingen i egenkapitalen overstiger budgetforventningen. Driften i koncernen omfatter alle SAS' danske domicil- og kursusejendomme på Ama-ger, er i øvrigt forløbet planmæssigt i 2007. Bestyrelsen betragter resultatet for 2007 som meget tilfredsstillende. Der forventes uændret drift i 2008, og en omsætning på 70 mio. kr. samt et resultat før skat og værdireguleringer på ca. 15 - 19 mio. kr. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T. W. Lund på telefon +45 3378 4000.
Årsrapport for regnskabsåret 2007
| Quelle: Landic Property Bonds I A/S