Resultat af ordinær generalforsamling - Spar Nord FormueInvest A/S


OMX, Den Nordiske Børs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007  København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2008

Aalborg, den 31. marts 2008

Resultat af ordinær generalforsamling - Spar Nord FormueInvest A/S

Der blev den 31. marts 2008 afholdt ordinær generalforsamling i Spar Nord
FormueInvest A/S med nedenstående dagsorden. 

Resultatet af generalforsamlingens behandling af de enkelte dagsordenspunkter
er påført under de enkelte dagsordenspunkter: 

Dagsorden:

1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
Bestyrelsens beretning blev fremlagt af bestyrelsens formand Sven Caspersen.
Beretningen blev taget til efterretning. 

2.	Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt
beslutning om decharge til bestyrelse og direktion. 
Direktør Henrik Bærtelsen gennemgik og kommenterede årsrapporten. Årsrapporten
med revisionspåtegning blev godkendt og der blev meddelt decharge til
bestyrelsen og direktion. 

3.	Bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab.
Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at der ikke udbetaltes udbytte
for 2007, og at selskabets resultat efter skat på -76,0 mio. kr. blev overført
til egenkapitalen. 
Bestyrelsens forslag blev vedtaget.

4.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.
På valg var bestyrelsesmedlemmerne Sven Caspersen som modtog genvalg, og Ole
Jørgensen som modtog genvalg. Sven Caspersen og Ole Jørgensen blev begge
genvalgt til bestyrelsen. 

5.  Valg af selskabets revisor, som skal være statsautoriseret, for tiden
indtil næste generalforsamling. 
KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor.

6.  Forslag fra bestyrelsen:

a.	om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade Selskabet erhverve egne aktier
indenfor en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af Selskabets aktiekapital
i en periode frem til 30. maj 2009, jf. Aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må
ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på OMX Den Nordiske Børs
fastsatte gennemsnitskurs ”kurs alle handler”, med mere end 10 pct. 

Forslaget blev vedtaget.

b.	om nedsættelse af Selskabets aktiekapital med yderligere nominelt kr.
50.000.000, udover den allerede vedtagne nedsættelse på nominelt kr.
50.000.000, fra nominelt kr. 450.000.000 til nominelt kr. 400.000.000 til kurs
pari. Kapitalnedsættelsen skal tjene det i aktieselskabslovens § 44a, stk. 1,
nr. 2 nævnte formål. Kapitalnedsættelsen gennemføres ved hel eller delvis
annullering af Selskabets egne aktier. Generalforsamlingen bemyndiger til brug
for kapitalnedsættelsen, Selskabets bestyrelse til at lade Selskabet erhverve
yderligere egne aktier op til en pålydende værdi af 10 pct. af Selskabets
aktiekapital, udover den nuværende bemyndigelse på 10 pct. af Selskabets
aktiekapital til brug for den allerede vedtagne nedsættelse. Bemyndigelsen kan
tidligst udnyttes tre måneder efter at offentliggørelse af
kapitalnedsættelsesbeslutningen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem har fundet sted. Generalforsamlingen befuldmægtiger
Selskabets bestyrelse til at gennemføre kapitalnedsættelsen løbende. 

Bestyrelsens forslag kunne ikke vedtages da 2/3 af den samlede kapital ikke var
repræsenteret på den ordinære generalforsamling, selvom den ordinære
generalforsamling godkendte forslaget. Bestyrelsen vil nu foranledige, at der
indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med henblik på vedtagelse af
forslaget. 


7.  Eventuelt.


På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Sven Caspersen
genvalgt til formand og Jan Gerhardt som næstformand. 

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på telefon 96
34 42 00. 



Med venlig hilsen
Spar Nord FormueInvest A/S


Sven Caspersen		Henrik Bærtelsen
Bestyrelsesformand		Direktør

Anhänge

fb 092008 resultat gf snfi.pdf