Generalforsamlingsforløb i ALK-Abelló A/S den 24. april 2008


På den ordinære generalforsamling i ALK-Abelló A/S den 24. april 2008 skete
følgende: 

- Årsrapporten for 2007 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for
direktion og bestyrelse. 

- Der blev truffet beslutning om at udbetale et ekstraordinært højt udbytte på
33,00 kr. pr. aktie a 10 kr. 

- Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære
generalforsamling at lade selskabet erhverve egne B-aktier med en pålydende
værdi på indtil 10 % af B-aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet
gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %. 

- Thorleif Krarup og Anders Gersel Pedersen blev genvalgt til bestyrelsen.

- DELOITTE Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets
revisor. 

- Det af bestyrelsen udarbejdede udkast til overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S blev godkendt. 

- De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget. 

- De af bestyrelsen vedtagne og af Civilstyrelsen godkendte ændringer af
vedtægterne for Ingeniør Johannes Hansen's Fond blev godkendt. 

******

På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev Jørgen
Worning genvalgt til formand og Thorleif Krarup genvalgt til næstformand for
bestyrelsen. 


Hørsholm, den 24. april 2008
ALK-Abelló A/S


Jørgen Worning
Bestyrelsesformand

For yderligere oplysninger kontakt venligst: Jens Bager, adm. direktør, 
tlf. 4574 7576

Anhänge

fm-08-2008-dk.pdf
GlobeNewswire