Bestyrelsen for Nordea Bank AB (publ) har i dag i overensstemmelse
med bemyndigelsen givet på den ordinære generalforsamling 3. april
2008 truffet beslutning om at rette et købstilbud om erhvervelse af
aktier til tegneren af C-aktier i Nordea, dvs. Alecta
pensionsförsäkring, ömsesidigt ("Alecta"). Tilbuddet er et led i
gennemførelsen af Nordeas langsigtede incitamentsordning 2008 og
omfatter samtlige 2.880.000 C-aktier, som Nordea udsteder.
Købet finder sted i perioden fra 5. til 20. maj 2008. Vederlaget for
de erhvervede aktier erlægges kontant til en kurs på mindst EUR 1 og
højst EUR 1,05 pr. aktie, hvor kursen pr. aktie bliver EUR 1 plus
påløbne renter baseret på Euribor for den relevante periode plus 2,00
procentenheder beregnet på 30/360-dages basis for perioden, der
begynder fra og med den dag, på hvilken Alecta har betalt i henhold
til udstedelsen af C-aktier frem til dagen før dagen, hvor Nordea har
erlagt betaling i henhold til det rettede tilbud. Baseret på det
nuværende renteniveau forventes kursen at være ca. EUR 1,002 pr.
aktie. I øjeblikket har Nordea 6.091.858 egne ordinære aktier og
ingen egne C-aktier.
Alecta har meddelt Nordea, at man har til hensigt at acceptere
tilbuddet.
Når samtlige 2.880.000 C-aktier er erhvervet, vil bestyrelsen
konvertere dem til ordinære aktier.
Yderligere information:
Steen Christensen, Group Human Resources, 33 33 30 49
Torben Laustsen, Group Identity and Communications, +46 8 614 7916
Informationen indeholdt i denne pressemeddelelse er i
overensstemmelse med det, som Nordea er pålagt at offentliggøre i
henhold til den svenske lov om handel med finansielle instrumenter
(1991:980) og/eller den svenske lov om værdipapirmarkeder (2007:528).
Informationen blev indleveret til offentliggørelse 29. april 2008
kl.12.00 dansk tid.
Rettet købstilbud på C-aktier til langsigtet incitamentsordning 2007
| Quelle: Nordea Bank AB