19. maj 2008 Selskabsmeddelelse nr. 14 - 2007/08 Ændring i finanskalender for Årsrapport 2007/2008 og general-forsamling GPV har siden starten af 2008 arbejdet intensivt på en syste-matisk gennemgang af forretningen. Dette arbejde har trukket væsentlige ledelsesressourcer, hvilket betyder, at årsrappor-ten af praktiske årsager først offentliggøres den 18. juni 2008. GPV's generalforsamling vil i forlængelse heraf blive afholdt den 2. juli 2008. GPV vil fortsat offentliggøre en status på årets udvikling og resultater den 29. maj 2008. GPV fik i januar 2008 Bo Lybæk som ny administrerende direktør, og i den efter-følgende periode er der sket en gennemgang af forholdene i virksomheden. Direktionen består nu alene af administrerende af direktør Bo Lybæk, som af bestyrelsen har fået til opgave at gennemføre de nødvendige ændringer i virk-somheden med henblik på at etablere en solid platform for den fremtidige indtje-ning. Som led i denne proces er John Svane Hansen ansat som direktør i Printkort-divisionen som ny leder med ansvar for GPV's printfabrikker inden for industri-segmentet (fabrikkerne i Horsens og i Suzhou, Kina). Det forretningsmæssige fokus i divisionen vil fremover være på indtjening og salg af printkort til industrien, som er divisionens mest succesfulde forretningsområde. John Svane Hansen er 36 år, uddannet produktionsingeniør og har senest været administrerende direktør i Hustømrerne A/S. Ledelsen på to danske fabrikker i Mekanik-divisionen (GPV Teknik og GPV Inter-national) vil også blive styrket. Dette forventes endeligt på plads i løbet af juni 2008. Gennemgangen af den samlede virksomhed og de deraf afledte aktiviteter har trukket betydelige ledelsesressourcer, hvilket har forsinket det praktiske arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets årsrapport. GPV udsætter således offentliggørelsen af årsrapporten 2007/2008 til 18. juni 2008 i stedet for den 29. maj som tidligere annonceret i selskabets finanskalender. Den ordinære general-forsamling vil i forlængelse heraf blive afholdt den 2. juli 2008 i stedet for den 25. juni som oprindeligt udmeldt. GPV vil fortsat offentliggøre en status på årets ud-vikling og resultater den 29. maj 2008. Kontakt Administrerende direktør Bo Lybæk, tlf. +45 21 28 87 97 (fra kl. 14) GPV Industri A/S, Smedeland 22, DK-2600 Glostrup Tlf. +45 72 19 19 19, www.gpv.dk - CVR-nr.: 42 80 96 16 GPV er en videnbaseret outsourcingpartner med specialer inden for højteknologisk og kompleks produktion. GPV leverer totalløsninger eller enkeltydelser, der omfatter produkt- og produktionsmod-ning, design, konstruktion, produktion, montage og test af kundespecificerede produkter. GPV er opdelt i tre divisioner: Elektronik, Mekanik og Printkort med produktionsenheder og kompetencecentre i Europa og Asien. GPV har mere end 1.000 kunder inden for en række forskellige sektorer og i man-ge lande. GPV's kunder arbejder inden for elektronik, energi, miljø, forsvar, luft- og rumfart, kommuni-kation, maskinfremstilling, medico og transport.
Ændring i finanskalender for Årsrapport 2007/2008 og general-forsamling
| Quelle: GPV Industri A/S