Foreningen Capinordic Europæiske Ejendomme F.m.b.a. (Capee) selskabsmeddelelse nr. 4/2008. Delårsrapport 3. kvartal 2007/2008 Resume Capee fastholder tidligere udmeldte forventninger for året 2007/08, med et forventet resultat på 25 - 30 mio. DKK efter skat, inkl. eventuelle værdireguleringer. Den finansielle uro og usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi, medfører at resultatforventningen er mere usikker end normalt. Kvartalsregnskabet er ikke revideret. For 3. kvartal kan Capee berette at: Resultatet før skat udgør 2,205 mio DKK og efter skat udgør 3,574 mio. DKK ekskl. værdireguleringer. Resultatet år til dato udgør 6,277 mio. DKK og efter skat udgør 8,257 mio. DKK. Det skal bemærkes, at resultatet er ekskl. værdireguleringer år til dato, som udgør 13,4 mio. DKK. Tomgangen er ca. 1 % på hele ejendomsporteføljen. Udviklingsprojektet på udvalgte lejligheder i boligejendomme i Leipzig forløber planmæssigt. Ejendomsporteføljen er ikke direkte påvirket af kreditkrisen på de finansielle markeder, da hovedparten af alle lejekontrakter har 14 års løbetid eller længere. Lån er rentesikret i typisk 10 år eller længere på lave renteniveauer og i samme valuta som de indkøbte ejendomme. Dermed er både rente- og valuta risici begrænset til et minimum. Efter afslutning af kvartalsregnskabet, har Capee solgt 125.000 stk. egne foreningsbeviser og besidder nu 249.842 stk. beviser eller 5,6 %.
Delårsrapport 3. kvartal 2008
| Quelle: Foreningen Europæiske Ejendom