Danfold A/S styrker sit likvide beredskab: På baggrund af noteringen på First North, der indbragte Danfold A/S et bruttoprovenu på DKK 35 mio. og de beskrevne investeringsplaner, har Danfold A/S sikret sig den nødvendige likviditet til at gennemføre disse. Dette er sket ved, at selskabet har indgået attraktive leasingaftaler, der mere end dækker det manglende provenu fra noteringen, kommende fra forskellen mellem maks. tegningsbeløbet på DKK 45 mio. og det opnåede provenu på DKK 35 mio. Undersøgelser af leasingmarkedet og de opnåede tilbud har medført, at selskabet har valgt at lease hele den nye maskininvestering. De indgåede leasingaftaler medfører, på trods af en større udbetaling, en betydelig ekstra likvid reserve, der skal medvirke til, at Danfold A/S for alvor kan indlede de mere langsigtede strategiske tiltag omkring en markedskonsolidering som beskrevet i prospektet for optagelsen på First North. Den konkrete markedsudvikling for Danfold A/S forløber fornuftigt på trods af en træg start på 2008. Selskabet forventer således at kunne lukke flere betydende kundeordre inden for næste kvartal i takt med, at kapaciteten løbende udvides. --- Om Danfold A/S Danfold A/S blev grundlagt i 1978 og har sit domicil på Mors. Den 1. januar 2005 fik selskabet nye ejere, som sammen med ledelsen og medarbejderne igangsatte en omfattende moderniserings- og optimeringsproces. Danfold A/S er noteret på First North børsen og producerer skuffesider til den europæiske plademøbelindustri. Selskabets vision er at blive den største producent og leverandører af skuffesider i Europa. Hertil kommer, at Danfold A/S fortsat vil fokusere på udvikling af innovative produktionsprocesser og produkter med mindst muligt spild og den bedst mulige samlede logistik. Forretningsgrundlaget bygger på et samspil mellem innovative produktionsprocesser, logistik og tætte kundeforhold - derfor er det vanskeligt at konkurrere med Danfold A/S gennem efterligning. Læs mere på www.danfold.dk Yderligere information, kontakt venligst Mads Leth Christiansen, hovedaktionær og bestyrelsesformand, Danfold A/S Tlf.: +45 40508081 Godkendt rådgiver: Schrøder Partners A/S - kontaktperson: Partner Claus Melgaard
Meddelelse nr. 4: Danfold A/S styrker sit likvide beredskab
| Quelle: Danfold A/S