First North meddelelse nr. 46/26. Maj 2008 Brøndby den 26. maj 2008 NanoCover Scandinavia A/S - Periodeoplysning for 1. kvartal 2008 Perioderegnskabet for perioden 1. januar 2008 til 31. marts 2008 udviser et resultat før skat på DKK -4,3 mio. Resultatet er påvirket negativt af hensættelse på ca. DKK 0,5 mio. til omkostninger i forbindelse med personalereduktion. Reguleret for denne post svarer resultatet til det budgetterede og ledelsen betragter det, derfor som tilfredsstillende. Omsætningen har i perioden udgjort ca. DKK 1,4 mio. mod ca. DKK 3,7 mio. i 1. kvartal 2007. I omsætningen for 1. kvartal 2007 indgik indtægter fra Franchise konceptet med ca. DKK 1,1 mio. Omsætningen for 1. kvartal 2008 er påvirket negativt af omlægningen af distributionsmodel, men er på niveau med det budgetterede. NanoCover har i perioden afholdt ekstraordinær generalforsamling mandag den 10. marts 2008 og ordinær generalforsamling onsdag den 30. april 2008. Likviditet Ledelsen har flere gange offentliggjort, at selskabets likviditetssituation er kritisk. Ledelsen har ligeledes offentliggjort, at det har fået likviditetstilsagn fra aktionærer. Under forudsætning af, at de igangværende forhandlinger med såvel kreditorer som franchisetagere afsluttes som forventet, er det ledelsens vurdering, at de tilsagn om likviditet, der indtil nu er givet, vil være tilstrækkelige til at dække selskabets behov frem til primo september, hvor ledelsen forventer at have gennemført en emission med fortegningsret til eksisterende aktionærer. Provenuet fra emissionen skal anvendes til gennemførelse af den nye langsigtede strategi. Detaljerne for strategien vil fremgå af emissionsprospekt, der forventes offentliggjort i august 2008. Distribution Der arbejdes fortsat på afvikling af Franchise konceptet og rekruttering af eget sælgerkorps til servicering og distributionen gennem de danske kædekunder. Fremadrettet vil eksportsalg opdyrkes på agentbasis, hvilket indebærer færre led i distributionsstrukturen og dermed en forbedret avance samt større fleksibilitet. Ledelsen kan oplyse at denne proces skrider planmæssigt frem. Hoved- og nøgletal (urevideret) ÅTD ÅTD 1. kvartal 2008 1. kvartal 2007 Nettoomsætning 1.436.876 3.684.415 Resultat af primær drift -4.141.289 -4.405.462 Finansielle poster, netto -111.561 -19.073 Afskrivninger -286.032 -474.077 Resultat før skat -4.538.882 -4.898.612 Aktiver i alt 11.695.450 20.611.353 Egenkapital i alt -6.571.320 13.269.540 Udvikling i egenkapital: Egenkapital primo -2.032.438 18.168.152 Periodens resultat -4.538.882 -4.898.612 Egenkapital ultimo -6.571.320 13.269.540 Ledelsen fører løbende forhandlinger med flere af selskabets kreditorer og har efter periodens afslutning indgået skriftlige aftaler om nedskrivning af gælden på ca. DKK 4,1 mio. Herudover har flere kreditorer tilkendegivet, at de vil nedskrive deres tilgodehavender. Ledelsen forventer, at nedskrivninger af gælden vil medføre en indtægtsførsel på min. DKK 2 mio. Da selskabet budgetterer med driftsunderskud i 2008, er det dog ledelsens forventning, af egenkapitalen nu er negativ og vil være det indtil den planlagte emission er gennemført. Som redegjort for i forbindelse med den ordinære generalforsamling forventes den planlagte emission at blive foretaget til en favørkurs, der ligger over pari, hvorved den nominelle kapital vil blive retableret. Der er siden seneste offentliggørelse pr. 31. marts 2008 sket følgende ændringer i bestyrelsens og direktionens direkte og indirekte nominelle aktiebesiddelser i selskabet: 27. maj 2008 31. marts 2008 NanoInvest ApS 2.491.807 stk. 2.584.307 stk. Henrik Vester, adm. Direktør 110.826 stk. 110.826 stk. Andreas Hasle, bestyrelsesmedlem 12.551 stk. 12.551 stk. Certified Advisers og dennes relevante medarbejdere besidder uændret 6.600 stk. aktier i selskabet. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. Direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Brian Petersen, telefon 21 66 74 38. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. Direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover Scandinavia A/S - Periodeoplysning for 1. kvartal 2008
| Quelle: NanoCover A/S