First North meddelelse nr. 47/30. Maj 2008 Brøndby den 30. maj 2008 NanoCover Scandinavia A/S - Forløb af den ekstraordinære generalforsamling Der blev den 30. maj 2008 afholdt ekstraordinær generalforsamling i NanoCover Scandinavia A/S med følgende dagsorden. 1. Valgt af dirigent 2. Forslag fra bestyrelsen a. om at ændre Selskabet navn fra "NanoCover Scandinavia A/S" til "NanoCover A/S" samt tilføje "NanoCover Scandinavia A/S" til Selskabets binavne, b. om at ændre Selskabet hjemsted fra "Fredensborg-Humlebæk Kommune" til "Brøndby Kommune", c. om at give nedenstående bemyndigelse til bestyrelsen og ændre Selskabets vedtægter, punkt 9: "BEMYNDIGELSE TIL BESTYRELSEN 9.1 Bestyrelsen er indtil den 29. april 2013 bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje Selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 45 mio. med fradrag af initial aktiekapital. Ved forhøjelse af aktiekapitalen til minimum markedskurs kan bestyrelsen bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer. Bestyrelsen kan endvidere bestemme, at nye aktier kan indbetales ved konvertering af gæld, jf. aktieselskabsloven § 33a. 9.2 For nytegnede aktier i henhold til ovenstående bemyndigelse skal i øvrigt gælde de samme vilkår som for de hidtidige aktier i Selskabet, herunder at aktierne skal lyde på navn og være noteret på navn i Selskabets aktiebog, at aktierne er omsætningspapirer, at der ikke gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, og at der ved fremtidige forhøjelser af aktiekapitalen ikke skal gælde indskrænkninger i den til aktierne knyttede fortegningsret, medmindre andet måtte være bestemt i disse vedtægter. 9.3 De nye aktiers ret til udbytte og øvrige rettigheder i Selskabet indtræder på et af bestyrelsen besluttet tidspunkt, dog senest 12 måneder efter kapitalforhøjelsens registrering. 9.4 Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte de nærmere vilkår for kapitalforhøjelser i henhold til ovennævnte bemyndigelse. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at foretage de ændringer i Selskabets vedtægter, som måtte være nødvendige som følge af bestyrelsens udnyttelse af ovenstående bemyndigelse." 3. Eventuelt Bestyrelsens forslag blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Brian Petersen, telefon 21 66 74 38. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, ved administrerende direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover Scandinavia A/S - Forløb af den ekstraordinære generalforsamling
| Quelle: NanoCover A/S