Forløb af ekstraordinær generalforsamling


Meddelelse nr. 135                               

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Holdingselskabet af 25. november    
1972 A/S, CVR-nummer 43 05 92 11                                                
Den 25. juni 2008, klokken 17, blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling 
i Holdingselskabet af 25. november 2008 A/S på Radisson SAS Scandinavia Hotel,  
Amager Boulevard 70, København S.                                               

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes § 5 udpeget advokat Christina Bruun
Geertsen som dirigent for generalforsamlingen. Dirigenten konstaterede, at      
aktionærer repræsenterende 38,72% af selskabets aktiekapital og den tilsvarende 
del af stemmerettighederne var til stede eller repræsenteret. Endvidere deltog  
repræsentanter for selskabets bestyrelse.                                       

Dirigenten konstaterede endvidere med generalforsamlingens tilslutning, at      
generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til     
dagsordenen, samt at dagsordenen, de fuldstændige forslag og den reviderede     
årsrapport havde været fremlagt på selskabets og formand Jørn Ankær Thomsens,   
c/o Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C, kontor de   
seneste 8 dage forud for generalforsamlingen.                                   

Dagsordenen var:                                                                

Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af overdragelsesaftale af 9. juni 2008   
mellem selskabet og aktionærerne i Green Wind A/S.                              
Valg af nye medlemmer til bestyrelsen.                                          
Valg af revisor.                                                                
Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets navn til Green Wind Energy A/S 
og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 1.1.                            
Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets hjemsted til Rudersdal Kommune 
og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 1.2.                            
Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets formål og dertil hørende       
ændring af vedtægternes punkt 1.3.                                              
Forslag fra bestyrelsen om ændring af sted for afholdelse af generalforsamling  
til Rudersdal Kommune og København og dertil hørende ændring af vedtægternes    
punkt 4.1.                                                                      
Forslag fra bestyrelsen om, at vedtægternes nuværende punkt 5.5 slettes,        
hvorefter et særlig kvalificeret flertal kræves til beslutninger om ændringer af
selskabets vedtægter, likvidation af selskabet eller fusion, og erstattes med et
nyt punkt 5.5, hvorefter beslutning om ændringer af selskabets vedtægter,       
likvidation eller fusion og lignende kan vedtages med det flertalskrav, der     
følger af den gældende Aktieselskabslov.                                        
Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets regnskabsår til perioden 1.    
juli - 30. juni og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 8.1. Bestyrelsen
forslår, at omlægningsperioden skal være fra 1. januar 2008 - 30. juni 2008.    
Forslag fra bestyrelsen om at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt DKK 
41.420.000 fra DKK 43.600.000 til DKK 2.180.000 til dækning af underskud i      
overensstemmelse med aktieselskabslovens § 44a, stk. 1, nr. 1, og samtidig      
ændring af den pålydende værdi af Selskabets aktier fra DKK 10 til DKK 0,50 samt
dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 2.1, 2.3 og 5.2.                   
Forslag fra bestyrelsen om, at vedtægternes nuværende punkt 3.1, hvorefter      
bestyrelsen var bemyndiget til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil  
1. maj 2005 med nominelt DKK 25.000.000, erstattes med et nyt punkt 3.1,        
hvorefter bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets kapital i perioden   
indtil 25. juni 2013 med nominelt DKK 100.000.000.                              
Forslag fra bestyrelsen om at indsætte et nyt punkt 3.2 i vedtægterne, hvorefter
bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil 31.  
december 2008 med nominelt DKK 125.000.000 i forbindelse med selskabets         
overtagelse af aktierne i Green Wind A/S ved apportindskud.                     
Forslag fra bestyrelsen om at indsætte et nyt punkt 3.3 i vedtægterne, hvorefter
bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil 31.  
december 2008 med op til nominelt DKK 35.000.000 i forbindelse med et rettet    
offentligt udbud af selskabets aktier på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S.    

1 Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af overdragelsesaftale af 9. juni 2008 
mellem selskabet og aktionærerne i Green Wind A/S.                              
Det var foreslået, at overdragelsesaftale af 9. juni 2008 mellem selskabet og   
aktionærerne i Green Wind A/S godkendtes.                                       

Bestyrelsens formand redegjorde i korte træk om baggrunden for samt indholdet og
konsekvenserne af overdragelsesaftalen. Administrerende direktør for Green Wind 
A/S, Frank Buch Andersen præsenterede Green Wind A/S og gennemgik de fremtidige 
planer for selskabet.                                                           

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             


2. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer.                                            
Det var foreslået, at Henrik Møgelmose, Søren René Kristiansen og Jørgen        
Ballermann valgtes til bestyrelsen. Jørn Ankær Thomsen, Ebbe Simonsen, Poul     
Vesterbæk og Ruth Foged Bodilsen fratrådte.                                     

De opstillede personers ledelseshverv i andre danske selskaber, bortset fra 100%
ejede datterselskaber var oplyst.                                               

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

3. Valg af revisor.                                                             
Det var foreslået, at Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab valgtes   
som revisor.                                                                    

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

4. Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets navn til Green Wind Energy  
A/S og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 1.1.                        
Det var foreslået at ændre selskabets navn til Green Wind Energy A/S og dermed  
at ændre vedtægternes punkt 1.1. Vedtægternes punkt 1.1 har herefter følgende   
ordlyd:                                                                         
	                                                                               
”Selskabets navn er Green Wind Energy A/S”                                      

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

5. Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets hjemsted til Rudersdal      
Kommune og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 1.2.                    
Det var foreslået at ændre selskabets hjemsted til Rudersdal Kommune og dermed  
at ændre vedtægternes punkt 1.2. Vedtægternes punkt 1.2 har herefter følgende   
ordlyd:                                                                         

		”Selskabets hjemsted er Rudersdal Kommune.”                                   


Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

6. Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets formål og dertil hørende    
ændring af vedtægternes punkt 1.3.                                              
Det var foreslået at ændre selskabets formål og dermed at ændre vedtægternes    
punkt 1.3. Vedtægternes punkt 1.3 har herefter følgende ordlyd:                 

”Selskabets formål er at drive energi- og investeringsvirksomhed indenfor       
vedvarende energi og hermed beslægtet virksomhed.”                              

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

7. Forslag fra bestyrelsen om ændring af sted for afholdelse af                 
generalforsamling til Rudersdal Kommune og København og dertil hørende ændring  
af vedtægternes punkt 4.1.                                                      
Det var foreslået at ændre stedet for afholdelse af selskabets                  
generalforsamlinger til Rudersdal Kommune og København og dertil hørende ændring
af vedtægternes punkt 4.1. Vedtægternes punkt 4.1 har herefter følgende ordlyd: 

”Selskabets generalforsamlinger skal afholdes i Rudersdal Kommune eller i       
København. Den ordinære generalforsamling skal afholdes hvert år inden 4 måneder
efter regnskabsårets afslutning.”                                               

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

8. Forslag fra bestyrelsen om, at beslutninger om ændringer af selskabets       
vedtægter, likvidation eller fusion og lignende kan vedtages med det            
flertalskrav, der følger af den gældende Aktieselskabslov og dertil hørende     
ændring af vedtægternes punkt 5.5.                                              
Det var foreslået, at ændre vedtægternes punkt 5.5. således, at ændringer af    
selskabets vedtægter, likvidation eller fusion og lignende kan vedtages med det 
flertalskrav, der følger af den gældende Aktieselskabslov. Vedtægternes punkt   
5.5. har herefter følgende ordlyd:                                              

”Beslutning om ændring af vedtægterne kan kun træffes med tiltrædelse af mindst 
2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital, medmindre der efter Aktieselskabsloven stilles  
skærpede krav.”                                                                 
Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

9. Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets regnskabsår til perioden 1. 
juli - 30. juni og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 8.1. Bestyrelsen
foreslår, at omlægningsperioden skal være fra 1. januar 2008 - 30. juni 2008.   
Det var foreslået, at ændre selskabets regnskabsår til perioden 1. juli - 30.   
juni og dertil hørende ændring af vedtægternes punkt 8.1. Det var ligeledes     
foreslået, at omlægningsperioden skal være fra 1. januar 2008 - 30. juni 2008.  
Vedtægternes punkt 8.1 har herefter følgende ordlyd:                            

”Selskabets regnskabsår er 1. juli til 30. juni. Omlægningsperioden er 1. januar
2008 til 30. juni 2008.”                                                        

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

10. Forslag fra bestyrelsen om nedsættelse af selskabets aktiekapital og ændring
af den pålydende værdi af selskabets aktier samt dertil hørende ændring af      
vedtægternes punkt 2.1, 2.3 og 5.2.                                             
Det var foreslået at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt DKK          
41.420.000 fra DKK 43.600.000 til DKK 2.180.000 til dækning af underskud i      
overensstemmelse med aktieselskabslovens § 44a, stk. 1, nr. 1, og samtidig ændre
den pålydende værdi af selskabets aktier fra DKK 10 til DKK 0,50 samt dertil    
hørende ændring af vedtægternes punkt 2.1, 2.3 og 5.2. Vedtægternes punkt 2.1,  
2.3 og 5.2 har herefter følgende ordlyd:                                        

2.1 	”Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 2.180.000 fordelt på aktier à  
DKK 0,50 og multipla heraf.”                                                    

2.3 	”Aktierne registreres i Værdipapircentralen i andele på DKK 0,50. Aktierne 
registreres på ihændehaveren, men kan noteres på navn i selskabets aktiebog.    
Selskabets aktiebog føres af VP Investor Services A/S (VP Services A/S),        
Helgeshøj Allé 61, P.O. Box 20, 2630 Taastrup.”                                 

”På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 0,50 én stemme.”          

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

11. Forslag fra bestyrelsen om, at vedtægternes nuværende punkt 3.1, hvorefter  
bestyrelsen var bemyndiget til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil  
1. maj 2005 med nominelt DKK 25.000.000, erstattes med et nyt punkt 3.1,        
hvorefter bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets kapital i perioden   
indtil 25. juni 2013 med nominelt DKK 100.000.000.                              
Det var foreslået at erstatte vedtægternes nuværende punkt 3.1, hvorefter       
bestyrelsen var bemyndiget til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil  
1. maj 2005 med nominelt DKK 25.000.000, med et nyt punkt 3.1, hvorefter        
bestyrelsen er bemyndiget til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil   
25. juni 2013 med nominelt DKK 100.000.000.                                     
Vedtægternes nye punkt 3.1 har herefter følgende ordlyd:                        

”Bestyrelsen er bemyndiget til:                                                 
I tiden indtil 25. juni 2013 ad én eller flere gange at forhøje aktiekapitalen  
med op til i alt nominelt DKK 100.000.000 ved tegning af nye aktier hver à DKK  
0,50. Kapitalforhøjelser i henhold til nærværende bemyndigelsesbestemmelse kan  
af bestyrelsen gennemføres ved apportindskud (herunder eksempelvis ved          
overtagelse af bestående virksomheder), gældskonvertering og/eller              
kontantindskud og kan ske med eller uden fortegningsret for selskabets          
aktionærer efter bestyrelsens skøn. For de nye aktier skal gælde de samme       
regler, som for de nuværende aktier i selskabet, jf. vedtægternes § 2.”         

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

12. Forslag fra bestyrelsen om at indsætte et nyt punkt 3.2 i vedtægterne,      
hvorefter bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets kapital i perioden   
indtil 31. december 2008 med nominelt DKK 125.000.000 i forbindelse med         
selskabets overtagelse af aktierne i Green Wind A/S ved apportindskud.          
Det var foreslået at indsætte et nyt punkt 3.2. i vedtægterne for derved at     
bemyndige bestyrelsen til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil 31.   
december 2008 med nominelt DKK 125.000.000 i forbindelse med selskabets         
overtagelse af aktierne i Green Wind A/S ved apportindskud. Vedtægternes punkt  
3.2. har herefter følgende ordlyd:                                              

		”Bestyrelsen er bemyndiget til:                                               
I tiden indtil 31. december 2008 at forhøje aktiekapitalen med nominelt DKK     
125.000.000 ved tegning af nye aktier til en pris på DKK 1 pr. aktie a DKK 0,50.
Forhøjelsen kan kun ske som vederlag for selskabets erhvervelse af 100 % af     
aktiekapitalen i Green Wind A/S, Hovedgaden 8, 3460 Birkerød, CVR-nr. 28 31 44  
42. Tegningen af de nye aktier skal ske uden fortegningsret for de eksisterende 
aktionærer. For de nye aktier skal gælde de samme regler, som for de nuværende  
aktier i selskabet, jf. vedtægternes § 2.”                                      

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

13 Forslag fra bestyrelsen om at indsætte et nyt punkt 3.3 i vedtægterne,       
hvorefter bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets kapital i perioden   
indtil 31. december 2008 med op til nominelt DKK 35.000.000 i forbindelse med et
rettet offentligt udbud af selskabets aktier på OMX Nordic Exchange Copenhagen  
A/S.                                                                            
Det var foreslået, at indsætte et nyt punkt 3.3. i vedtægterne og dermed        
bemyndige bestyrelsen til at forhøje selskabets kapital i perioden indtil 31.   
december 2008 med op til nominelt DKK 35.000.000 i forbindelse med et rettet    
offentligt udbud af selskabets aktier på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S.    
Vedtægternes punkt 3.3. har herefter følgende ordlyd:                           
		”Bestyrelsen er bemyndiget til:                                               
I tiden indtil 31. december 2008 at forhøje aktiekapitalen med nominelt DKK     
35.000.000 ved tegning af nye aktier til en pris på DKK 1 pr. aktie a DKK 0,50. 
Forhøjelsen kan kun ske i forbindelse med et rettet udbud af selskabets aktier. 
Tegningen af de nye aktier skal ske uden fortegningsret for de eksisterende     
aktionærer. For de nye aktier skal gælde de samme regler, som for de nuværende  
aktier i selskabet, jf. vedtægternes § 2.”                                      

Forslaget blev vedtaget med det nødvendige flertal.                             

Dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt, og at samtlige     
forslag var blevet vedtaget med det nødvendige flertal.                         

Generalforsamlingen blev hævet.                                                 




25. juni 2008

Anhänge

meddelelse 135.pdf