TIL AKTIONÆRERNE I HEDEGAARD A/S I henhold til vedtægternes § 6, stk. 2 indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i HEDEGAARD A/S, CVR-nr. 34 72 87 12, til afholdelse fredag, den 15. august 2008, kl. 11.00 på selskabets adresse, med følgende dagsorden: Ændring af vedtægternes § 13, stk. 1, idet bestemmelsen om, at bestyrelsesmedlemmer skal vælges blandt de navnenoterede aktionærer, foreslås ændret til: "Bestyrelsen består - foruden af medarbejdervalgte medlemmer - af 4-6 medlemmer valgt af generalforsamlingen. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen således, at mindst 2 medlemmer er på valg hvert 2. år." Valg af bestyrelsesmedlemmer SÆRLIGE VEDTAGELSESKRAV Til vedtagelse af det under punkt 1 nævnte forslag kræves særlig majoritet, jf. aktieselskabslovens § 78 og vedtægternes § 11, stk. 2. Vedtagelse kan herefter kun ske, såfremt forslaget tiltrædes og dermed vedtages af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. ADGANGSKORT OG FULDMAGT I henhold til vedtægternes § 9 skal aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, have et adgangskort. Adgangskort og stemmeseddel til generalforsamlingen kan rekvireres på selskabets hovedkontor i Nørresundby. Adgangskort skal indløses senest to dage før generalforsamlingen. Fuldmagtsblanket til afgivelse af stemmer fremsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen til alle navnenoterede aktionærer. Disse aktionærer kan endvidere afgive fuldmagt via "Investor" på hjemmesiden www.hedegaard-as.dk. Fuldmagter skal være selskabet i hænde senest den 13. august 2008 kl. 9.00. Aktiekapitalens størrelse og stemmeret I overensstemmelse med aktieselskabslovens § 73, stk. 5, oplyses det, at selskabets aktiekapital udgør nominelt kr. 90.648.000 fordelt på aktier à nominelt kr. 100. Hvert aktiebeløb på nominelt kr. 100 giver én stemme. Aktionærer, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt uden at aktierne er registreret og navnenoteret i selskabets aktiebog, eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. DAGSORDEN MV. Dagsorden med fuldstændig gengivelse af de forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets hjemstedsadresse, Nordre Havnegade 3, 9400 Nørresundby, alle hverdage i tidsrummet kl. 9 - 15 fra og med den 8. august 2008 til og med den 15. august 2008 og kan tillige ses på selskabets hjemmeside: www.hedegaard-as.dk. Der er ingen servering ved generalforsamlingen. Nørresundby, den 31. juli 2008 HEDEGAARD A/S Bestyrelsen FULDSTÆNDIGE DAGSORDENSFORSLAG til ekstraordinær generalforsamling i HEDEGAARD A/S der afholdes den 15. august 2008, kl. 11.00 på selskabets adresse 1. Ændring af vedtægternes § 13, stk. 1, idet bestemmelsen om, at bestyrelsesmedlemmer skal vælges blandt de navnenoterede aktionærer, foreslås ændret til: "Bestyrelsen består - foruden af medarbejdervalgte medlemmer - af 4-6 medlemmer valgt af generalforsamlingen. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen således, at mindst 2 medlemmer er på valg hvert 2. år." 2. Valg af bestyrelsesmedlemmer I forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling udtræder Arne Tirsgaard, Per Søndergaard Pedersen, Peter Høstgaard-Jensen og Ove Thejls og bestyrelsen foreslår nyvalg af: Christian Junker, adm. direktør, Danish Agro Bent Juul Jørgensen, direktør, S.A.B. Landbrugets Andel Erik Poulsen, direktør, Nordjysk Andel Carsten Lauridsen, forretningsfører, Vestjyllands Andel Peter Iversen, adm. direktør, Vilomix Alle opstillede kandidater er udpeget af Dan Agro Holding A/S. Nørresundby, den 31. juli 2008 HEDEGAARD A/S Bestyrelsen
HEDEGAARD A/S - Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 15. august 2008
| Quelle: Hedegaard A/S