Bestyrelsen for Andersen & Martini A/S har i dag på et ordinært bestyrelsesmøde
godkendt selskabets regnskab for perioden 1. januar til 30. juni 2008.
Andersen & Martini A/S realiserede et resultat før skat på 2.365 t.kr. mod
1.627 t.kr. i samme periode sidste år. Resultatet er som forventet.
Perioderegnskabet er blandt andet karakteriseret af:
• Forbedret primært driftsresultat
• Stor vækst i salget af nye biler i forhold til markedet
• Mindre stigning i salget af brugte biler
• Mindre fald i omsætning på eftermarkedssiden
• Faldende indtjening på nye biler som følge af ændret produktportefølje med
mange små biler
• Stort fald i indtjening på brugte biler som følge af det forværrede
brugtvognsmarked
• Stigende indtjening på eftermarkedssiden som følge af procesforbedringer
• Lavere renteudgifter som følge af forbedret cashflow
For 2008 forventes fortsat et resultat før skat i niveauet 7 mio. kr.
Resultatforventningen er baseret på uændrede markedsforhold, og det endelige
resultat kan svinge meget afhængigt af udviklingen i markedet.