Halvårsrapport 2008


Københavns Fondsbørs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2008

Aalborg, den 25. august 2008


KapitalPleje A/S - delårsrapport for 1. halvår 2008

Vedlagt fremsendes delårsrapport for 1. halvår 2008 for KapitalPleje A/S,
hvoraf følgende hovedpunk-ter kan nævnes: 

	KapitalPleje A/S opnåede i 1. halvår 2008 et resultat på -134,2 mio. kr. før
driftsomkostninger og skat. Nettoresultatet blev -136,9 mio. kr., svarende til
en forrentning efter skat på -18,7 pct. af egenkapitalen. 

	Resultatet i 1. halvår 2008 er utilfredsstillende, men skal ses i lyset af
udvidelsen af kredit-spændene og de store kursfald på de finansielle markeder. 

	Aktieporteføljen har igennem 1. halvår 2008 været afdækket ved anvendelse af
finansielle in-strumenter, som har bidraget positivt. Samlet har aktivklassen
aktier således bidraget med et nul resultat i 1. halvår 2008, hvilket isoleret
set er tilfredsstillende. Derimod har disponeringer i renteprodukter været
hovedårsagen til det samlede negative resultat for 1. halvår 2008. 

	Forventningerne for hele år 2008 var et resultat på 60 til 120 mio. kr. før
driftsomkostninger og skat, svarende til en forrentning på ca. 12 pct. af den
gennemsnitlige egenkapital. I forbin-delse med 1. kvartalsrapporten 2008 blev
det forventede årsresultat nedjusteret til 0 til 60 mio. kr. før
driftsomkostninger og skat. Som konsekvens af det negative resultat for hele 1.
halvår 2008, samt den forløbne del af 3. kvartal 2008, nedjusteres
forventningerne til årsresultatet til -80 til -130 mio. kr. før
driftsomkostninger og skat. 

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34
42 03. 

Med venlig hilsen
KapitalPleje A/S

Knud Wæde Hansen		Henrik Bærtelsen
Bestyrelsesformand		Direktør

Anhänge

fb 082008 kap 1. halvar 2008.pdf