--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| 11. september 2008 |
--------------------------------------------------------------------------------
| OMX Den Nordiske Børs København | |
| Nikolaj Plads 6 | |
| 1007 København K | |
--------------------------------------------------------------------------------
Selskabsmeddelelse nr. 13/2008
Nedjustering af forventning til årets resultat
Opdelingen af Roskilde Bank i en ”gammel” og en ”ny” bank afføder en negativ
urealiseret kursregulering på 17 mio. kr.
Aktuel udvikling i et enkelt engagement medfører ikke behov for yderligere
nedskrivning
Bankens drift udvikler sig fortsat tilfredsstillende
Det forventede årsresultat er 50-70 mio. kr. før skat
Som en konsekvens af vilkårene ved Nationalbankens overtagelse af Roskilde Bank
må Lokalbanken i Nordsjælland nedskrive bankens beholdning af værdipapirerne 2%
Scandinotes III 2015 og 2% Scandinotes IV 2017 med i alt 17 mio.kr. Lokalbanken
og andre investorer har hidtil kunnet betragte disse obligationer som en
investering med lav risiko.
Obligationerne er udstedt af en kreds af pengeinstitutter og har status som
ansvarlig kapital. I den valgte konstruktion efterlades den ansvarlige kapital i
den ”gamle” Roskilde Bank. Hvis Nationalbankens ejerskab af ”den nye bank”
medfører et overskud, vil dette primært tilfalde indskyderne af ansvarlig
kapital i den ”gamle” Roskilde Bank, og i så fald vil banken helt eller delvist
kunne opskrive beholdningen igen.
Bankens navn er nævnt i relation til konkursen i Stones Invest A/S, og vi kan i
den forbindelse oplyse, at vi ikke vurderer en forøget risiko for tab i forhold
til de reservationer, der allerede er foretaget i bankens regnskaber.
Lokalbankens drift udvikler sig fortsat tilfredsstillende i overensstemmelse med
ledelsens planer og forventninger.
Efter det omtalte urealiserede kurstab forventes et resultat i 2008 på 50-70
mio. kr. før skat (tidligere forventet 70-90 mio. kr.). Resultatet i 2007 var 82
mio. kr.
Venlig hilsen
Lokalbanken i Nordsjælland a/s
Direktionen
Bruno Riis-Nielsen
Nedjustering af forventning til årets resultat
| Quelle: Lokalbanken i Nordsjælland A/S