Den 26.9.2008 meddelte Ikast - Bording Elite Håndbold A/S, at selskabet ikke var i stand til at overholde tidsfristen for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse for perioden 1.7.2007 - 30.6.2008. Årsagen er, at revisionen af de svenske datterselskaber ikke er afsluttet af de svenske revisorer og at koncernregnskabet dermed ikke kan færdiggøres. Selskabets ledelse har siden den 1. juli 2008 presset på for at få regnskaberne og revisionen fra de svenske revisorer gjort færdigt, men uden den ønskede virkning. Efter en revurdering kan Ledelsen meddele, at årsregnskabsmeddelelsen vil blive offentliggjort den 3. november 2008. Selskabets ordinære generalforsamling berammes til den 20. november 2008.
Ny dato for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse
| Quelle: HIO Property Invest A/S