Carsten Rykov valgt ind i bestyrelsen for adServing International A/S


På adServing International A/S's netop afholdte generalforsamling blev det
vedtaget at vælge Carsten Rykov ind i bestyrelsen. Fra den tidligere bestyrelse
blev Jacob Monberg genvalgt som formand, Niels Jørgen Langkilde, Christian Ree
og Tina Fogh Aagaard som suppleant. 

Generalforsamlingen valgte Ernst & Young, Ole Tønning Tønnesen, som selskabets
revisor. 

Jesper Møller, adm. dir. adServing International A/S udtaler - jeg er rigtig
glad for vi har fået samlet en god kompetent bestyrelse omkring den daglige
ledelse. Carsten Rykov er en kompetence, vi har brug for i vores planer om at
øge selskabets fokus på aktionærpleje. Christian Ree, Niels Jørgen Langkilde og
selskabets formand advokat Jacob Monberg støtter godt op om selskabets
ledelseskompetencer indenfor strategi, medie og kommunikation, og vi må ikke
glemme de administrative forpligtelser vi har som noteret selskab, hvor Jacob
Monberg støtter godt op omkring disse forpligtelser. 

Jesper Møller fortsætter - vi har fundet en løsning med selskabets tidligere
revisor AP stats. aut. revisorer som partner på rådgivningssiden, og valgt
Ernst & Young som selskabets egentlige revisor. Vi vil gerne arbejde os hen
imod at følge IFRS revisionsstandarden, og herved højne transparensen i
selskabets kvartalsrapporter og generelt styrke vores administrative afdeling i
forbindelse med selskabets planlagte vækst. 

Den samlede bestyrelse ser herefter således ud:
Advokat Jacob Monberg, Formand, Niels Jørgen Langkilde, Christian Ree, Carsten
Rykov og Suppleant Tina Fogh Aagaard 
 
adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online
annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med
agenturer i Danmark, Sverige, Island, Holland, England og salgsaktiviteter i
Finland. adServing International's annoncesystemer anvendes i dag i 12
europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa,
og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2010. For mere
information om adServing International A/S, besøg
www.adservinginternational.com 

Pressekontakt
Jesper Møller, Adm. Direktør
adServing International A/S
+45 33 28 41 41
jesper.moller@adservinginternational.com

adServing International A/S' godkendte rådgiver er:
Eik Bank Danmark A/S  
Oslo Plads 2  
DK-2100 København Ø  
Tel +45 33 73 31 50  
Fax +45 33 73 31 36

Anhänge

meddelelse_nr26.pdf
GlobeNewswire