Fondsbørsmeddelelse nr. 7 - 24. oktober 2008 Protokollat Ordinær generalforsamling 24.10.2008 i KIF Håndbold Elite A/S Cvr.nr. 20919078. ------------------------------ Den 24.10. 2008, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Kolding-Hallen, Ambolten 2-6, 6000 Kolding med følgende Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 3. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 4. Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse 5. Valg af medlemmer til bestyrelse 6. Valg af revisor 7. Eventuelt Til stede var: 15 aktionærer Ad pkt. 1: Til dirigent valgtes advokat Niels Anker Michaelsen, Kolding, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Ad pkt. 2: Direktør Jens Boesen forelagde selskabets årsberetning. Han fremhævede hovedtræk herunder børs noteringen på First North, hvor vi fik tilvejebragt en egenkapital på ca. 20. mill. Han påpegede den enorme indsats, der på mange fronter var ydet forud for børsintroduktionen. Sportsligt nævnte han den meget fornemme indsats fra KIF Vejen. Det har virkelig været en succes at flytte pigerne til Vejen. For herrernes vandt vi for 7. gang pokalfinalen. Vi har nu 2 hold i toppen og det kræver fortsat enorm indsats for at bevare disse muligheder og stadigt udvikle konceptet. Han nævnte herudover opstart af KIF Wellness som nødvendigt og succesfuldt tiltag for den fremtidige udvikling. Afsluttende blev det påpeget, at vi pr. ca. 1. februar 2009 forventer at kunne tage de nye faciliteter i brug. Det tegner meget lovende. Beretningen blev taget til efterretning. Selskabets årsrapport for 2007/2008 blev herefter gennemgået af statsautoriseret revisor Johnny Krogh, Deloitte, Kolding. Regnskabet udviser et resultat for året på kr.-70.461,- før skat. Der foreligger blank revisionspåtegning. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. Ad pkt. 3: Det vedtoges enstemmigt, at årets resultat tages fra selskabets reserver. Ad pkt. 4: Der var ingen forslag til behandling. Ad pkt. 5: I henhold til selskabets vedtægt var alle bestyrelsesmedlemmer: • Bo Christensen • Jon Steffanson • Frank Johnsen • Steen Larsen • Steen Mikkelsen • Christian Bach Hansen på valg Alle blev enstemmigt genvalgt . Ad pkt. 6: Til revisor genvalgtes statsautoriseret revisor Johnny Krogh, Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Egtved Allé 4, 6000 Kolding. Ad pkt. 7: Jens Boesen fremkom med opdatering omkring byggeriet. Der bliver tale om de absolut bedste forhold i Danmark. Der vil blive tale om helt nye koncepter omkring arrangementsafvikling bla. spisearrangementer efter kampene også til hverdagskampe. Han omtalte herudover netop afsluttet sponsorundersøgelse. Der er igangsat strategiplanlægning - plan 2015. Arne Hougaard påpeger vigtigheden af fremsyn også økonomisk og opfordrer til at der ved generalforsamlinger fremover fremlægges budgetmateriale. Generalforsamlingen hævet. Som dirigent: __________________________________________ Niels Anker Michaelsen, advokat. Kolding, den 24. oktober 2008 Bo Christensen Jens Boesen Bestyrelsesformand Adm. Direktør For yderligere information kontakt: Jens Boesen, adm. Direktør, tlf. 20893700 jb@kif.dk KIF Håndbold Elite A/S, Ambolten 2-6, 6000 Kolding www.kif.dk Certified Adviser: Sydbank A/S Peberlyk 4, 6200 Aabenraa Tlf. 74363636 KIF Håndbold Elite A/S er et selskab hvis formål er, at drive elitehåndbold. Dameligaen (DHL) under navnet KIF Vejen, herreligaen (HHL) under navnet KIF Kolding og 2. division damer og herrer under navnet KIF Vamdrup med tilhørsforhold og hjemmebane i de nævnte byer.