Tilfredsstillende basisindtjening og resultat for årets første 3 kvartaler. Følgende hovedtræk karakteriserer årets første 3 kvartaler i Morsø Bank: Morsø Bank realiserer en basisindtjening (resultat før kursreguleringer og skat)på 5,0 mio. kr. mod 26,8 mio. kr. i samme periode 2007. 2007 var positivt påvirket af salg af bygninger med 1,2 mio. kr. Korrigeret herfor er basisindtjeningen uændret i forhold til 2007. Basisindtjeningen for årets første 9 måneder overstiger det budgetterede og dermed ledelsens forventninger. Nedskrivninger på udlån er uændret på lavt niveau, om end udviklingen i gruppevise nedskrivninger, baseret på statistisk nøgletalsudvikling, påvirker negativt med 4,8 mio. kr. Det triste og turbulente finansmarked bevirker, at Morsø Bank må konstatere samlede negative kursreguleringer på værdipapirbeholdningen på 7,0 mio. kr. Det ordinære resultat før skat udgør 18,0 mio. kr. mod 33,4 mio. kr. i samme periode 2007. Forskellen kan fuldt ud forklares via kursreguleringer på værdipapirer og den ekstraordinære indtægt som var i 2007. Bankens solvens er stigende og udgør ved udgangen af 3. kvartal 2008, 12,9 %. Bankens kapitalberedskab findes tilfredsstillende. Bankens likviditetsberedskab er løbende forbedret og findes med en overdækning på 68,7 % i forhold til lovens krav, tilfredsstillende. Forventninger til året 2008 fastholdes med et resultat før kursreguleringer og skat på ca. 28 mio. kr., jf. i øvrigt fondsbørsmeddelelse nr. 10 af 2008 (påvirkning statsgarantiordning). For yderligere information, kontakt venligst Bankdirektør Torben Sørensen, direkte telefon 96 15 25 10.
Periodemeddelelse - 3. kvartal 2008
| Quelle: Morsø Bank A/S