Danfold A/S har i 3. kvartal oplevet en vanskelig markedssituation. Væsentlige af selskabets kunder har udskudt og afbestilt normale volumener. Selskabet har i 3 kvartal 2008 (1.7.08 - 30.9.08) måtte konstatere et EBITDA resultat på - 1.459 tkr og et tab før skat på - 2.716 tkr. År til dato har selskabet realiseret et EBITDA resultat på tkr. - 710 tkr. og et før skat resultat på - 3.925 tkr. På trods af de træge markedsforhold har selskabet valgt at fastholde kapaciteten dog således, at medarbejderstaben delvist i perioden har været på fordeling. I perioden er selskabet yderligere udviklet gennem kvalitetscertificering og salgsfremmende aktiviteter på nye markeder. Der er således i kvartalet lagt kræfter i og brugt betydelige ressourcer på: 1.Kvalitetssikring, hvilket har betydet opnåelse af IKEAs IWAY certificering samt ansøgning om FCS og PEFC godkendelse. 2.Salgsfremmende omkostninger, hvor der bl.a. via selskabets salgskontor i Tyskland er skabt væsentlige kundekontakter og relationer. 3.En i kvartalet indgået samhandelsaftale med IKEA omkring leverancer af selskabets produkter. Det er derfor ledelsens overbevisning, at man i løbet af 2009 vil se en fornuftig efterspørgsel efter selskabets produkter, hvorfor målsætningen om en omsætning på ca. 145 mio. kr. og et resultat på ca. 9 mio. kr. fastholdes. Da situationen på selskabets væsentligste markeder ikke ses markant forbedret i 4 kvartal ventes årets omsætning at blive 50-60 mio. kr. mod forventet 65-75 mio. kr. ved ½ års meddelelsen 25. aug. med et resultat efter skat på (- 4) - (-7) mio. kr. mod forventet 0 - (-3) mio. kr. ved ½ års meddelelsen 25. aug. Selskabets vision er fortsat at være den førende producent og leverandør af skuffesider til den europæiske plademøbelindustri. __ Om Danfold A/S Danfold A/S blev grundlagt i 1978 på Mors med det formål at producere skuffesider til møbelindustrien. I januar 2005 fik selskabet nye ejere, som sammen med ledelsen og medarbejderne igangsatte en omfattende moderniserings- og optimeringsproces for at fokusere yderligere på plademøbelindustrien. I januar 2008 blev selskabet noteret på First North børsen efter en succesfuld kapitalrejsning på 35 mio. kr. I maj 2008 etableredes salgsselskab i Tyskland. Selskabets vision er at blive den førende producent og leverandører af skuffesider til den europæiske plademøbelindustri. Hertil kommer, at Danfold A/S fortsat vil fokusere på udvikling af innovative produktionsprocesser og produkter med mindst muligt spild og den bedst mulige samlede logistik. Forretningsgrundlaget bygger på et samspil mellem innovative produktionsprocesser, logistik og tætte kundeforhold - derfor er det vanskeligt at konkurrere med Danfold A/S gennem efterligning. Læs mere på www.danfold.dk Yderligere information, kontakt venligst Mads Leth Christiansen, Bestyrelsesformand, Danfold A/S Tlf.: +45 40 50 80 81 Godkendt rådgiver: Schrøder Partners A/S - kontaktperson: Partner Claus Melgaard
Meddelelse nr. 8: Kvartalsinformation fra Danfold A/S
| Quelle: Danfold A/S