OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Skælskør, den 13. februar 2009 -------------------------------------------------------------------------------- | Indkaldelse til ordinær generalforsamling | -------------------------------------------------------------------------------- Skælskør Bank afholder ordinær generalforsamling lørdag, den 7. marts 2009 kl. 13.00 i Skælskør Badminton Center ved Skælskør Hallen på Sorøvej 90 i Skælskør med følgende DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte rapport. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen foreslår genvalg af: Godsejer Peter Melchior, Skælskør 6. Valg af repræsentantskabsmedlemmer. Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende: Gartneriejer Per Elmegård Andersen, Agersø Konsulent Jens Ruby, Skælskør Fagkoordinator John Folmer Rasmussen, Skælskør Direktør Erik Krog-Meyer, Fuglebjerg Skoleinspektør John Bo Larsen, Skælskør Bedemand Claus Berner Nielsen, Sorø VVS Konstruktør Henrik Bach Jensen, Korsør Direktør Henning Vølund, Kalundborg Skibsmægler Anders Christensen, Skælskør Bestyrelsen foreslår nyvalg af: Fysioterapeut Lene Gjessing, Sorø Personalekoordinator Bjarne Bo Hansen, Kalundborg 7. Valg af revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af: Deloitte 8. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer: Bemyndigelse til bestyrelsen, jf. A/S lovens § 48, stk. 2 og 3. Bestyrelsen er indtil næste ordinære generalforsamling bemyndiget til at lade banken erhverve indtil 10 % af bankens aktiekapital til en kurs af +/- 10% af den til enhver tid gældende børskurs. Bemyndigelse til bestyrelsen til at optage lån (hybrid kernekapital) jvf. A/S lovens § 43. Bestyrelsen er indtil den 6. marts 2012 bemyndiget til ad en eller flere omgange at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, Skælskør Banks aktier afkaster, eller af årets overskud. Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændringer: Vedtægternes § 1 stk. 1 ændres til ”Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige virksomhed under binavnene "A/S Skjelskør Laane- og Diskontobank (Skælskør Bank Aktieselskab) og SB-Bank (Skælskør Bank Aktieselskab).” Vedtægternes § 2 stk. 7 ændres til ”Aktierne udstedes gennem Værdipapircentralen i stk. på kr. 20 eller multipla heraf i henhold til lovgivningens bestemmelser om udstedelse af dematerialiserede værdipapirer.” Vedtægternes § 5 stk. 3 + 4 ændres til nyt stk. 3 ”Indkaldelsen skal indeholde en angivelse af tid og sted for generalforsamlingen samt dagsordenen, hvoraf det fremgår, hvilke anliggender, der skal behandles på generalforsamlingen. Hvis der er fremsat forslag, der kun kan vedtages med kvalificeret majoritet, skal tillige forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag fremlægges i bankens filialer til eftersyn for aktionærerne. For den ordinære generalforsamlings vedkommende skal desuden fremlægges revideret årsrapport. Dagsorden, fuldstændige forslag og revideret årsrapport skal tilsendes enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom.” Vedtægternes § 6 stk. 1, pkt. 3 ændres til ”fremlæggelse af årsrapport og koncernregnskab med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning”. Vedtægternes § 7 stk. 2 ændres til ” Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes, når det besluttes af generalforsamlingen, bestyrelsen eller revisor, eller når det begæres af aktionærer, der ejer mindst 1/10 af aktiekapitalen. Begæringen fra aktionærerne skal fremsættes skriftligt over for bestyrelsen og angive det emne, der ønskes behandlet. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske inden 14 dage efter begæringens modtagelse”. Vedtægternes § 8 stk. 2 + 4 ændres til nyt stk. 2 ” Stemmeret på generalforsamlingen tilkommer adgangsberettigede aktionærer, som har ladet deres aktier notere i aktiebogen. Sammen med adgangskort udleveres stemmeseddel med angivelse af det antal stemmer, der tilkommer aktionæren”. Vedtægternes § 8 stk. 6, tilføjelse: Såfremt Finanstilsynet vil kræve at den hybride kernekapital konverteres til aktiekapital, udgår § 8 stk. 6 af bankens vedtægter. Vedtægternes § 8 stk. 8 ændres til ” Aktionærer, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret på de pågældende aktier på en generalforsamling, der er indkaldt, før aktierne er noteret på vedkommendes navn i aktiebogen eller begæret noteret med dokumentation for erhvervelsen”. Vedtægternes § 13 stk. 6 ændres til ”Repræsentantskabets møder afholdes normalt en gang hvert kvartal”. 9. Eventuelt. Såfremt bestyrelsens forslag til ændring af vedtægterne ikke kan endeligt vedtages på den ordinære generalforsamling den 7. marts 2009, beslutter bestyrelsen at indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling den 22. april 2009, kl. 10.00 i bankens hovedkontor til endelig vedtagelse af de foreslåede vedtægtsændringer. Adgangskort til den ordinære generalforsamling kan bestilles til og med mandag den 2. marts 2009, og kan rekvireres via bankens hjemmeside www.sbbank.dk eller ved henvendelse i en af bankens filialer. Adgangskort til den ekstraordinære generalforsamling kan bestilles til og med onsdag den 15. april 2009, og kan rekvireres ved henvendelse i en af bankens filialer. Efter den ordinære generalforsamling er banken vært ved et let traktement i Skælskør Hallen. Med venlig hilsen Skælskør Bank Bestyrelsen
Indkaldelse til generalforsamling
| Quelle: Skælskør Bank Aktieselskab