Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 24. februar 2009 Fondsbørsmeddelelse nr.: 3/2009 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Sparekassen Lolland A/S 2009 Sparekassen Lolland A/S' ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 19. marts 2009 kl. 17.00 i Nakskov Teatersal, Søvej 8, 4900 Nakskov. Indkaldelse til og dagsorden for generalforsamlingen er vedlagt denne meddelelse. Med venlig hilsen Sparekassen Lolland A/S Lynge Thang Jørgensen Administrerende direktør For yderligere oplysninger kontakt venligst: Administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen - Tlf. +45 54 92 33 44 Sparekassen Lolland A/S Nygade 4 ● 4900 Nakskov ● Tlf. 54 92 33 44 ● Fax 54 92 87 69 ● CVR-nr. 30065743 ● direktionen@sparlolland.dk www.sparlolland.dk Ordinær generalforsamling i Sparekassen Lolland A/S 2009 Bestyrelsen for Sparekassen Lolland A/S indkalder herved til ordinær generalforsamling i henhold til vedtægternes punkt 5 Torsdag den 19. marts 2009 kl. 17.00 i Nakskov Uddannelsescenter, Teatersalen, Søvej 8, 4900 Nakskov med følgende Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse. 3. Vedtagelse af fordeling af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. 4. Valg af medlemmer til repræsentantskabet. 5. Valg af revisor. 6. Bemyndigelse til opkøb af egne aktier: Bestyrelsen anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til - indtil næste ordinære generalforsamling - at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital jf. aktieselskabsloven § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S gældende kurs med mere end 10 %. 7. Bemyndigelse til optagelse af hybrid kernekapital: Bestyrelsen anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til i perioden frem til 1. juli 2010 at optage et stående ansvarligt lån uden udløbsdato (hybrid kernekapital) for et beløb, der svarer til en forøgelse af kernekapitalprocenten med op til 3 procentpoint. Optagelsen af hybrid kernekapital sker i øvrigt på vilkår i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og de til enhver tid gældende bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov. Lånet kan optages mod udstedelse af obligationer eller andre gældsbreve med en ret for långiveren til en rente, hvis størrelse helt eller delvist er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster. Lånet optages uden ret for selskabets aktionærer til forholdsmæssig tegning af lånet. 8. Forslag om forhøjelse af bemyndigelsen til kapitalforhøjelse i vedtægternes punkt 3.1 med 4.333.301 kr. med henblik på udstedelse af aktier til Det Private Beredskab til betaling af garantiprovision. Bestemmelsen får herefter følgende ordlyd: "3.1 Bestyrelsen er indtil den 1. juni 2012 bemyndiget til ad én eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 20.215.801. Kapitalforhøjelsen kan ske enten ved tegning af nye aktier eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskaber. Bestyrelsen kan bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske ved kontant betaling eller helt eller delvist på anden måde end kontant betaling, herunder ved konvertering af gæld til Det Private Beredskab. Bestyrelsen kan i følgende tilfælde bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer: - ved forhøjelse af aktiekapitalen til markedskurs, herunder som vederlag for selskabets overtagelse af bestående virksomhed eller andre aktiver, - ved forhøjelse af aktiekapitalen i forbindelse med udstedelse af nye aktier til fordel for selskabets medarbejdere og/eller medarbejdere i dets datterselskaber, hvor de nye aktier udstedes til en tegningskurs, der fastsættes af bestyrelsen, og som kan være lavere end markedskursen, samt - ved forhøjelse af aktiekapitalen i forbindelse med udstedelse af fondsaktier til fordel for selskabets medarbejdere og/eller medarbejdere i dets datterselskaber." Vedtægternes punkt 3.2 og 3.3, hvortil der henvises, ændres ikke. 9. Forslag om ændring af navn og adresse på aktiebogsføreren i vedtægternes punkt 2.3 til I-NVESTOR DANMARK A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte" samt slettelse af vedtægternes punkt 11.13. 10. Bemyndigelse til dirigenten til at anmelde ovennævnte beslutninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage korrektioner i de dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med ovenstående beslutninger, i det omfang Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve dette for at gennemføre registrering af beslutningerne. 11. Eventuelt. Sparekassen Lolland A/S er omfattet af garantiordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet, lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, og må ikke i garantiordningens løbetid udbetale udbytte. Dagsordenen, de fuldstændige forslag, kandidatlister samt selskabets reviderede årsrapport for 2008 vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt på selskabets hjemmeside www.sparlolland.dk senest 8 dage før generalforsamlingen. I henhold til vedtægternes punkt 8 skal aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, bestille adgangskort senest den 16. marts 2009 kl. 16.00. Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles via www.sparlolland.dk eller i selskabets afdelinger og vil efterfølgende blive fremsendt til aktionæren. Selskabets aktiekapital udgør kr. 82.332.720 fordelt på aktier á kr. 10. Hvert nominelt aktiebeløb på kr. 10 giver én stemme. Stemmeret tilkommer alle aktionærer, der har indløst adgangskort. I henhold til vedtægternes punkt 9.1-3 gælder den begrænsning af stemmeretten, at der for aktier tilhørende samme aktionær ikke kan afgives mere end 2.000 stemmer (begrænsningen gælder dog ikke Fonden for Sparekassen Lolland). Desuden kan ingen, bortset fra bestyrelsen, som fuldmægtig for andre afgive mere end 2.000 stemmer. For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten betinget af, at aktionæren senest på tidspunktet for offentliggørelsen af denne indkaldelse er blevet noteret i selskabets aktiebog, eller at aktionæren senest på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse over for selskabet. Aktier, som ifølge noteringen i selskabets aktiebog tilhører forskellige ejere, anses i tilfælde som beskrevet i vedtægternes punkt 4.3 som tilhørende én aktionær, der således kun kan afgive 2.000 stemmer, jf. vedtægternes punkt 9.4, med den undtagelse, at medlemmerne af samme husstand ikke betragtes som én aktionær. Til vedtagelse af forslagene om ændring af selskabets vedtægter, dagordenens punkt 8 og 9, kræves, at beslutningen tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital. De øvrige forslag kræver vedtagelse med simpel majoritet. Selskabet stiller via www.sparlolland.dk eller på anmodning skriftlig fuldmagtsblanket til rådighed for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen. Nakskov, den 24. februar 2009 Sparekassen Lolland A/S På bestyrelsens vegne Ellen Bredal Nielsen Bestyrelsesformand Sparekassen Lolland A/S Nygade 4 ● 4900 Nakskov ● Tlf. 54 92 33 44 ● Fax 54 92 87 69 ● CVR-nr. 30065743 ● direktionen@sparlolland.dk www.sparlolland.dk
i Sparekassen Lolland A/S 2009
| Quelle: Sparekassen Lolland A/S