Til OMX Den Nordiske Børs København
København den 13. marts 2009
Selskabsmeddelelse nr. 157/2009
fra
Green Wind Energy A/S
Køb af teknisk management kontrakter
Som led i udviklingen af koncernens afdeling for teknisk management, har
koncernen erhvervet rettighederne til kontrakterne indenfor teknisk management
som selskabet win:pro contract i Tyskland har administreret og drevet.
Kontrakterne, der uopsigelige i en periode på mellem 4 og 15 år, har en samlet
kontraktsum på DKK 30 mio. over kontraktsperioderne. Når uopsigeligheden
udløber, betyder det ikke at de nødvendigvis opsiges, men at de kan opsiges.
Normalt fortsætter kontrakterne dog over vindmøllernes levetid på ca. 25 år,
hvorfor den akkumulerede kontraktsum kan blive højere.
Den samlede købesum andrager indtil DKK 3,5 mio. Skulle enkelte af
vindmølleejerne, mod forventning, ikke acceptere Green Wind Energy som fremtidig
leverandør af teknisk management, reduceres købesummen forholdsmæssigt.
”Teknisk management er en naturlig del af værdikæden i at eje og administrere
vindmøller. Vi forventer at teknisk management vil være et forretningssegment
der både styrker selskabets indtjening generelt og optimerer afkastet af egne og
administrerede vindmøller/vindmølleparker. Dette er et vigtigt skridt i retning
af at udvikle vores afdeling for teknisk management, som vi på sigt forventer os
rigtigt meget af.”, siger adm. direktør Frank Buch-Andersen.
De tilkøbte kontrakter sikrer, at selskabet allerede nu har en kritisk masse
indenfor teknisk management, således at forretningssegmentet har positiv
indtjening fra begyndelsen.
Forventninger til fremtiden
Selskabet er fortsat i forhandlinger om salg og formidling af større
vindmølleparker som forventes gennemført i 1. halvår 2009. Udfaldet af de
igangværende forhandlinger vil påvirke resultatet væsentligt.
Købet af win:pro contract påvirker ikke selskabets forventninger til resultat
før skat på DKK 15-20 mio. for 2008/09, om end der, grundet finans- og
kreditkrisen, fortsat er usikkerhed om resultatet.
Med venlig hilsen
Green Wind Energy A/S
Frank Buch-Andersen
Adm. direktør
Tlf. 4485 2210
Green Wind Energy A/S, Kalvebod Brygge 47, 5, DK-1560 København K ⋅ Tlf. +45 44
85 22 10 ⋅ Fax +45 44 85 18 10 CVR nr. 43 05 92 11 ⋅ www.greenwindenergy.dk ⋅
E-mail: info@greenwindenergy.dk
Køb af teknisk management kontrakter
| Quelle: Green Wind Energy A/S