Til OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 15, 2009
København den 7. april 2009
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
I henhold til vedtægternes § 6 indkaldes til ordinær generalforsamling i Mondo
A/S, CVR nr. 27 09 42 95, fredag den 24. april 2009 kl. 10.00 på selskabets
adresse Lersø Parkallé 107, 2100 København Ø.
Dagsordenen er følgende:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
2. Fremlæggelse af revideret årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
samt decharge til ledelsen.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
til den godkendte årsrapport.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Michael Gaardboe har valgt at fratræde bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår
genvalg af Ib Kunøe og Carsten Bang og nyvalg af Jørgen Cadovius og
Steen Hagengaard
5. Valg af revisor(er).
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte, Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab, CVR nr. 24 21 37 14.
6. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
Ingen forslag er fremkommet.
Generalforsamlingen vil blive ledet af en af bestyrelsen udpeget dirigent i
overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom.
Om de under pkt. 4 foreslåede nye bestyrelsesmedlemmer kan oplyses:
at Steen Hagengaard er født 1964 og er Adm. dir. for Columbus IT Partner
Danmark A/S. Steen Hagengaard har gennem sin karriere været beskæftiget
indenfor IT branchen og har i de sidste mere end 10 år haft ledelsesposter
indenfor Columbus IT koncernen. Steen Hagensgaard er uddannet HD i informatik
og har i 2005/2006 suppleret dette med en 1-årig omfattende
virksomhedslederuddannelse fra Mannaz (tidl. DIEU),
at Jørgen Cadovius er født i 1945 og er advokat og partner i Lind Cadovius,
advokataktieselskab. Jørgen Cadovius er bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand
i en lang række danske selskaber, herunder også flere IT-virksomheder.
Mondo A/S har ved indkaldelsen til generalforsamlingen en aktiekapital på
nominelt DKK 51.904.349,50 svarende til 207.617.398 aktier á nominelt DKK 0,25.
Hver aktie på nominelt DKK 0,25 giver én stemme på generalforsamlingen.
Dagsordenen med de fuldstændige forslag samt den reviderede årsrapport for 2008
henligger til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, Lersø Parkallé
107, 2100 København Ø, fra den 16. april 2009.
Ifølge selskabets vedtægter skal indkaldelse til generalforsamlinger, og
kommunikation til aktionærerne i øvrigt, så vidt muligt ske ved anvendelse af
elektronisk kommunikation.
De kan således tilmelde dem generalforsamlingen på Mondos investorportal
www.mondo.dk, Investor Relations, eller direkte via dette link
http://www.mondo.dk/DK/Mondo/IR/Pages/IR.aspx. Når De logger på, skal De bruge
det Net-ID, som De bruger, når De logger på Deres netbank (homebanking).
Såfremt De ikke har et Net-ID kan De alternativt oprette Dem som VP-bruger.
Dette gøres ved at klikke på ”Opret VP bruger” på investorportalens forside og
benytte VP-referencenummer (VP værdipapirkonto nummer). På denne måde bestilles
en engangskode, som vil blive fremsendt inden for tre dage. Herefter skal De på
ny logge på investorportalen ved at anvende engangskoden og ændre den til den
adgangskode, De fremover ønsker at anvende til logon. Såfremt De har spørgsmål
vedrørende adgang til investorportalen, bedes De kontakte VP INVESTOR SERVICES
på telefon: + 45 4358 8866 mandag - fredag (mellem kl. 09.00 og kl. 16.00)
eller sende en e-mail til: vpinvestor@vp.dk.
Alternativt kan De sende anmodning om tilmelding på e-mail info@mondo.dk eller
ved personlig henvendelse til selskabets kontor. Aktionærerne skal i
henvendelsen, ved mail eller personligt angive aktiedepotnumre og bevis for
dennes identitet som den person eller juridisk person, der er opført i
selskabets aktiebog som indehaver af de pågældende aktiedepotnumre, eller på
grundlag af at aktionæren med en ikke mere end fem dage gammel depotudskrift
fra Værdipapircentralen kan dokumentere sin aktiebesiddelse sammen med en
skriftlig erklæring, om at der ikke er sket overdragelse, herunder af
stemmeret. De skal endvidere angive om De møder med rådgiver og i givet fald
navnet herpå.
Tilmelding skal senest ske mandag den 20. april 2009 kl. 16.00.
Adgangskort og Stemmesedler vil blive fremsendt med post til de aktionærer, der
har tilmeldt sig rettidigt.
Vi anbefaler, at De logger på Mondos investorportal og giver oplysning om Deres
email-adresse. Herefter vil De fremover modtage indkaldelsen til Mondo A/S'
fremtidige generalforsamlinger mv. på e-mail.
København, den 7. april 2009
Bestyrelsen for Mondo A/S
Ib Kunøe, Michael Gaardboe og Carsten Bang
Yderligere information: Adm. direktør Lars Nordenlund Friis, tlf. 39 13 02 00.
Ordinær generalforsamling fredag den 24. april 2009
| Quelle: Mondo